Dansk-ledet internationalt samarbejde skal skabe platform, der kan sikre mere detaljerede analyser af vacciner i fremtiden
Projektet ”VAXXAIR”, der skal afprøve effekt af influenzavacciner, er ledet af professor Jens-Ulrik Stæhr Jensen, Herlev og Gentofte Hospital, og bringer en række danske og internationale aktører sammen. Projektet har netop modtaget en bevilling på 34 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden.