I september 2023 åbnede Afdeling for Kræftbehandling op for to nye tilbud rettet mod patienter med senfølger efter bryst- og modermærkekræft. Tilbuddene giver patienterne adgang til forløb, der hjælper dem til at håndtere de komplekse senfølger, der kan opstå, efter kræftsygdommen er slået ned.
- Rigtig mange oplever senfølger som træthed, kognitive udfordringer, søvnproblemer og seksuel dysfunktion. Derudover er der selvfølgelig fysiske udfordringer som følge af kirurgi eller stråleterapi, fortæller Lise Heide-Ottosen, sygeplejerske i Afdeling for Kræftbehandling og tilføjer:
- Vi møder faktisk også en del, der oplever udfordringer, fordi kroppen aldrig bliver helt den samme igen. Det kan eksempelvis føre til tabt arbejdsevne, der rammer økonomien, det kan påvirke familielivet, og ikke mindst kan det påvirke selvopfattelsen.
De to nye tilbud spreder derfor stor glæde på afdelingen.
- Vi har kunnet se og høre på vores patienter med senfølger, at de ikke har haft noget sted, hvor de kunne henvende sig for at få hjælp. Nu kan vi være med til at gøre en endnu større forskel for den her gruppe af patienter, fortæller Mette Hampen Kristensen, sygeplejerske i Afdeling for Kræftbehandling.
Senfølger rammer hverdagen
Senfølgerne kan medføre en stærkt nedsat livskvalitet, og det er fælles for mange patienter, at de håber på at vende tilbage til livet, som det var før kræftdiagnosen.
- Man går ikke igennem et kræftforløb uden følger fra sygdom og behandling, så det handler meget om at tale ind i, at de færreste kommer sig fuldstændig. Det kan godt være hårdt for nogen at acceptere, og her hjælper vi patienterne til at få den bedst mulige hverdag, siger Mette.
En stor del af arbejdet med patienter, der har senfølger, handler derfor om at møde patienten i øjenhøjde og give patienterne en bedre forståelse af det, de går igennem.
- Det betyder enormt meget for dem at blive systematisk udredt. Anerkendelsen af at det rent faktisk er senfølger, de døjer med, betyder utrolig meget. Vi tilbyder også psykoedukation, hvor vi giver patienterne viden og konkrete redskaber til at håndtere deres senfølger, fortæller Mette.
Samarbejde omkring senfølger
Selvom tilbuddene er ganske nye, så er grundstenene lagt over mange år af rehabiliteringsteamet, der har opbygget et tæt samarbejde med kommunerne i Region Hovedstaden. De kommunale tilbud har givet et rigtig godt udgangspunkt for at hjælpe patienter med senfølger. Derudover samarbejder man tæt med Kræftens Bekæmpelse såvel som kræftafdelinger fra hele landet, der også behandler senfølger.
Det brede samarbejde giver kendskab til de mange behandlingsmuligheder, der eksisterer, og det kommer patienterne til gavn.
- Hvis du er påvirket af træthed, økonomiske problemer eller er en smule depressiv, så kan det være meget svært at overskue din situation. Så har du faktisk mest af alt brug for, at der er nogen, der tager dig i hånden og hjælper dig med at få et overblik over, hvad der er af behandlingsmuligheder, så du kan komme ind i et godt forløb, fortæller Mette.
Vi gør en forskel
Både Mette og Lise mærker tydeligt den forskel, tilbuddene for behandling af senfølger allerede har gjort for patienterne.
- Jeg kan se en enorm udvikling hos de patienter, der går her. Vi ser, at patienterne over ret kort tid får et mere normalt liv, hvor de genfinder noget gejst og fornyet optimisme på livet, fortæller Lise. Mette er helt enig og tilføjer:
-Som sygeplejerske er du drevet af at gøre en forskel og skabe noget meningsfuldt, og det her er virkelig livsforandrende for nogle af dem på et niveau, som man ikke oplever særlig ofte. Det er enormt tilfredsstillende.
I løbet af 2024 håber Afdeling for Kræftbehandling på at udbrede tilbuddet, så det dækker alle deres specialer.
Faktaboks:
Medarbejderne bag etableringen af tilbud til patienter med senfølger efter bryst- og modermærkekræft:
- Eva Ellebæk, overlæge.
- Camilla Balle, fysioterapeut.
- Lise Heide-Ottosen, sygeplejerske
- Mia Falland, sygeplejerske.
- Iben Kümler, overlæge og lektor.
- Sarah Busk-Johansen, læge
- Heidi Kallehauge Terndrup, oversygeplejerske.
- Camilla Balle, fysioterapeut.
- Mette Hampen Kristensen, sygeplejerske.