En røntgenundersøgelse består ofte af flere billeder. Røntgenbilledet bliver dannet ved hjælp af røntgenstråler, der sendes gennem den del af kroppen, der skal undersøges.
Forskelligt væv tilbageholder (absorberer) forskellige mængder af røntgenstråler. Knoglevæv absorberer meget af strålerne og fremtræder som hvide skygger på billedet. Bløddele som fedt, muskler og blod absorberer derimod ikke ret meget af strålerne og vil fremstå som mørke eller grå skygger.
Ved undersøgelse af fx. tarmen, spiserøret eller nyrerne bruger vi forskellige kontraststoffer for at kunne se disse på billederne.
Stråledosis
Almindelige røntgenundersøgelser indebærer ingen risici. Der anvendes en meget lille mængde af røntgenstråler som svarer til den baggrundsstråling, du normalt får på et par dage.
Du kan finde mere information om røntgenstråler og risici på siden "Vil du vide mere"
Patientinformation om røntgenundersøgelser