Du skal have foretaget en røntgenundersøgelse af hjerte og lunger (thorax). Undersøgelsen kan i mange tilfælde vise lungebetændelse, væske i lungerne, hjertets størrelse, kroniske lungesygdomme eller svulster i lungerne. I nogle tilfælde skal der supplerende undersøgelser til.
Undersøgelsen varer 5-10 minutter, men det er en god idé at afsætte 30 minutter, da der kan opstå ventetid.