Kræftpakkeforløb og Rettigheder
Godt at vide - tilskud - støtte - rådgivning - informationsmøder
Lyd-, foto og videooptagelser i Afdeling for Kræftbehandling
Lydoptagelse af samtaler med sundhedspersonalet
Det kan være svært at huske, hvad der bliver sagt ved samtaler med
sundhedspersonalet. Du er derfor velkommen til at lydoptage dine samtaler
med sundhedspersonalet for eksempel på din telefon. Vi beder om, at du forud
for samtalen oplyser vores personale om, at du vil optage samtalen.
Foto- og videooptagelser i afdelingen
Hvis du er patient, kan du tage billeder af og filme dig selv. Som udgangspunkt er det ikke tilladt at tage billeder og filme på sengeafsnit og den tilhørende gang, konsultations- og venteværelser og lignende.- Du må kun tage billeder af og filme personalet, hvis de på forhånd har givet samtykke.
- Du må kun tage billeder af eller filme andre patienter, pårørende eller tilfældigt forbipasserende på hospitalet, hvis de på forhånd har givet samtykke.
Vær opmærksom på, at du ikke må videregive lyd-, foto- eller videooptagelser til andre personer, offentlighed eller medier som f.eks. sociale medier, med mindre alle tilstedeværende har givet deres samtykke til videregivelsen / offentliggørelsen.
Informationer til pårørende
Linksamling