Stuegang
Hverdage: stuegang mellem kl. 9.00 og 15.00 på hverdage.
Weekender og helligdage: stuegang ved behov mellem klokken 9.00 - 18.00.
Formålet med stuegangen er, at lægen i samarbejde med patienten afdækker symptomer og iværksætter undersøgelser.
Lægesamtale
Lægesamtalen er en dialog mellem personale, patient og pårørende om behandling eller planer.
Lægesamtaler foregår efter aftale. Det er ofte den læge, der går stuegang, der er med til samtalen.
Hvis du som pårørende ønsker at deltage i lægesamtalen f.eks. på medhør - skal du aftale tidspunktet med plejepersonalet.
Ved lægesamtalen er der mulighed for at stille spørgsmål til lægen.