Gå til hovedindhold

Hormon- og Stofskiftesygdomme, Forskning

Vores forskningsenhed har som ambition at afdække ny  endokrinologisk viden om essentielle biologiske processer, som ultimativt kan komme patienterne til gavn. En stor del af vores for​​skning opstår på baggrund af kliniske observationer og spørgsmål, som vi ikke umiddelbart kan besvare. Vi tester mange af disse ting af i laboratoriet  i eksempelvis genmodificerede mus kombineret med analyser af væv indsamlet fra patienter, som vi kan dyrke i laboratoriet og teste forskellige behandlinger på,  inden vi tester behandlingerne i patienterne. På den måde sikrer vi, at vores forskning er forankret i den kliniske virkelighed - og vores mål er altid, at forskningen ultimativt skal resultere i kliniske forsøg og efterfølgende ny evidensbaseret behandling af vores patienter. Derfor består vores forskningsgruppe af en blanding af molekylærbiologer, kemikere, ingeniører, biologer og læger,  som alle arbejder tæt sammen om disse translationelle projekter.​​

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden