1. Undersøgelsesprincip
Mikroskopi af fæces efter opkoncentrering for orme, æg og cyster.
2. Indikation
Uspecifikke tarmsymptomer og/eller eosinofili hos en person, der under ophold i troper-ne, Asien eller Østeuropa har spist ikke-opvarmet mad, salat, rå fisk, snegle eller krebs eller har gået barfodet eller badet i ferskvand.
Der er stadig indikation for undersøgelse, selvom opholdet ligger måneder til år tilbage.
3. Prøvebestilling
WebReq
- Undersøgelse: Parasitter mikroskopi
- Materiale: Fæces
SP, Best./Ord.
- Undersøgelse: Parasitter mikroskopi
- Materiale: Fæces
4. Prøvemateriale
Fæces.
5. Prøvetagning
Prøvetagning i hospitalsregi
Fæces opsamles bedst i et rent bækken eller i en potte/skål. Med prøvetagningsskeen opsamles frisk kvitteret fæces (pus, blod eller slim tages med).
Prøverøret fyldes til markeringen "Fyld hertil" (ca. 1/3 af glasset). For at undgå smitte til andre personer må prøverøret ikke forurenes på ydersiden, og efter påfyldningen skal skruelåget skrues hårdt til, så lækage under transport undgås. Brug evt. forsendelsescontainer.
Hvis en ambulant patient skal tage/have taget prøver i eget hjem, skal klinikeren gøre følgende:
- Udlever prøverør med påsat label med CPR-nummer.
- Instruer patienten i at følge ovenstående vejledning for prøvetagning.
- Først når prøven/prøverne er taget/afleveret i ambulatoriet, laves en best./ord i Sundehedsplatformen (SP). Marker "Tages af patienten", så prøvetagningstidspunktet bliver korrekt angivet i Sundhedsplatformen (SP).
-(41000)/SP%20bestilling%20-%20dirre-udredning.png)
Print PTB-seddel (rekvisitionen) og prøvenummer fra rekvisitionen sættes på langs af prøverøret
Prøve sendes hurtigst muligt til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, se evt. punkt Opbevaring og forsendelse i denne vejledning.
Prøvetagning praksisprøve
Fæces opsamles bedst i et rent bækken, en ren potte/skål eller med opsamlingsstykke. Med prøvetagningsskeen opsamles frisk kvitteret fæces (pus, blod eller slim tages med).
Prøverøret fyldes til markeringen "Fyld hertil" (ca. 1/3 af glasset). For at undgå smitte til andre personer må prøverøret ikke forurenes på ydersiden, og efter påfyldningen skal skruelåget skrues hårdt til, så lækage under transport undgås.
Vigtigt! Prøvenummer fra rekvisitionen sættes på langs af prøverøret (det inderste rør).
Prøverøret med påsat prøvenummer kommes i forsendelsescontainer og evt. i den udleverede prøvekuvert/pose til diagnostiske prøver. Sendes/indleveres umiddelbart efter prøvetagning eller hurtigst muligt.
Hvis en borger/patient skal tage/have taget prøver i eget hjem, skal klinikeren i praksis gøre følgende:
- Lav best./ord på den ønskede prøve i WebReq, marker at "Prøven afleveres af patient" og print PTB.
-(41000)/Webreq%20foto.png)
- Udlever PTB, fæces prøverør og forsendelsescontainer.
- Instruer borger/patienten i at følge ovenstående vejledning for prøvetagning.
- Hvis det ikke er muligt at indlevere prøve i praksis, skal der medgives en prøvekuvert/pose til diagnostiske prøver.
Prøven skal tages fra frisk fæces og må ikke indeholde urin, røntgenkontrastmidler eller have været i kontakt med desinfektions- og rengøringsmidler.
Fæces opsamles bedst i et varmedesinficeret bækken eller med den med. Hvis afføringen ikke er homogen, udvælges med fæcesrørets prøvetagningsske materiale fra vandige/løse, slimede, pusholdige eller blodige områder. For at undgå smitte til andre personer må fæcesrøret ikke forurenes på ydersiden, og efter påfyldningen skal skruelåget skrues hårdt til, så lækage under transport undgås.
Prøvetagningstidspunkt
Ingen restriktioner.
Prøvemængde
Fæcesrør må højst fylde 1/3.
6. Utensilier
Fæcesprøve
Forsendelsesrør/fæcesrør m/låg, sampak
Varenummer: 78.892.056
(1 enhed = (består af varenr. 78.892 + 80.734 + 65.676 pakket sammen, hvor fæcesrør (primær) er lagt i forsendelsesrør og låget skruet på).
Vigtigt! Prøvenummer fra rekvisitionen sættes på langs af prøverøret.
Flere oplysninger om prøveglas/utensilier, se KMA´s sider:
7. Holdbarhed og opbevaringsforhold
Holdbarhed
I praksis 1 døgn. Jo længere tid, der går fra prøvetagning til prøven modtages på KMA, jo større er risikoen for falsk negativ mikroskopi på grund af henfald af parasitter.
Opbevaring
Prøvemateriale opbevares i køleskab (4-8° C) til forsendelse.
8. Forsendelse
Der bør gå mindre end 1 døgn fra prøvetagning til modtagelse i KMA.
Sendes/indleveres umiddelbart efter prøvetagning eller hurtigst muligt.
Må ikke sendes med rørpost.
9. Svarafgivelse
Er der ikke parasitter til stede angives svar som parasitter ikke påvist.
Er der parasitter til stede angives svaret med fund af den relevante parasit.
Prøven undersøges kun på hverdage. Det tilstræbes, at svar afgives senest 4 hverdage efter modtagelse af prøven.
Den forventede svartid (slutsvar) regnes fra modtagelse på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev Hospital.
10. Tolkning
Der kræves 3 prøver taget med 1-2 dages mellemrum for med sikkerhed at kunne udelukke infektion med tarmparasitter.
11. Akkrediteret (ISO 15189:2022;DANAK, Reg.nr. 1055)
Nej.
Versionsdato
03.07.2025