Hyppighed
Ifølge WHO (World Health Organisation) er man infertil (har et barnløshedsproblem), hvis man ikke har opnået en graviditet, som fører til fødsel efter mindst et års forsøg herpå. Er problemet lukkede / manglende æggeledere eller ingen sædceller i sæden, er man naturligvis infertil, så snart det er konstateret. I Danmark oplever 10-20% at det er svært at blive gravid, og 10 % kommer i behandling med enten insemination eller reagensglasbefrugtning. I 2024 blev 10,8 % af alle børn født efter disse behandlinger.