I marts 2023 flyttede vi op på 10. sal i sengetårnet.
OBS! DiabetesDiabetes-behandlingen, der før foregik i Børn og Unge, klinik 3, er flyttet til Steno Diabetes Center Copenhagen
Link til SDCC Henvisning
Dagligt ser vi rigtig mange børn og unge til behandling, undersøgelse eller kontrol.
De kommer efter henvisning fra egen læge, speciallæge eller fra et andet sted i Afdeling for børn og Unge.
Når vi har modtaget henvisningen, indkalder vi til første besøg:
- Børn under 15 år bliver indkaldt pr. brev eller i forælders e-boks
- Unge fra 15 år bliver indkaldt i e-boks.
Ved ankomsten
Når I kommer til Børn og Unge, klinik 3, skal I henvende jer hos sekretæren i receptionen.
Dem I kan møde
I Børn og Unge, klinik 3 er vi læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere og sekretærer.
Vi gør, hvad vi kan, for at vores patienter bliver set af den samme læge og sygeplejerske hver gang de kommer.
Undersøgelser og behandlinger i Børn og Unge, klinik 3
Neurologiske sygdomme (sygdomme i hjerne og nerver):
I tilfælde af afbud
Hvis I bliver forhindret i at komme, bedes I venligst melde afbud i god tid, så andre kan komme til i stedet. Ring til os på tlf. 38 68 51 31 (tast 3), alle hverdage kl. 8.00-12.00. Undgå venligst at sende en mail.
I skal vide, at hvis I melder afbud, kan der gå op til flere måneder, inden I kan få en ny tid.