Gå til hovedindhold

Søvn, amning og mental balance efter fødslen - en guide til ammepause og søvnplan

I denne patientinformation kan du læse om vigtigheden af restitution efter fødslen og om, hvordan du på en tryg måde kan tilrettelægge en søvnplan. Formålet er at give dig muligheden for en pause, og en længere periode med sammenhængende søvn, samtidig med, at amningen bevares.

Kort om søvn, amning og mental balance

Denne patientinformation beskriver, hvorfor restitution er vigtig efter fødslen, og hvordan du på en tryg måde kan tilrettelægge en søvnplan. Målet er at give dig mulighed for mere sammenhængende søvn og tiltrængt hvile, samtidig med at amningen fortsætter uforstyrret.

Mange nybagte forældre ved ikke, at det er muligt at få en ammepause allerede umiddelbart efter fødslen. En ammepause betyder, at du kan få og opnå muligheden for sammenhængende søvn i op til seks timer - samtidig med, at du forsat ammer dit barn.

Søvn har stor betydning for dit humør, dit overskud og dit psykiske velbefindende, særligt efter fødslen. Ved længerevarende søvnforstyrrelser kan risikoen for en efterfødselsreaktion eller depression øges. En ammepause kan derfor være et forebyggende tiltag, der kan støtte og sikre din trivsel efter fødslen.

Har du tidligere haft psykiske udfordringer som angst, depression eller tankemylder, kan søvnmangel efter fødslen øge risikoen for, at symptomerne vender tilbage. Derfor kan en søvnplan med en ammepause være en hjælp til at passe godt på dig selv og jeres nybagte familie i den første tid.

Tal med din jordemoder eller læge allerede i graviditeten om amning og søvn, og om hvilken søvnplan, der vil være mest hensigtsmæssig for dig og jer.

Med planlægning og den rette støtte kan en ammepause bidrage til mere ro, bedre søvn og større stabilitet efter fødslen - til gavn for både dig, barnet og for familien.

Værd at vide om amning og søvn efter fødslen

Efter fødslen er det helt normalt at mærke store følelsesmæssige udsving, fordi kroppen gennemgår en naturlig og stor hormonel omstilling, når mælkeproduktionen begynder. Samtidig oplever mange nybagte forældre, at deres beskytter- og omsorgsgen bliver aktiveret, hvilket kan gøre det svært at lade roen indfinde sig og man kan føle sig rastløs og urolig selvom barnet sover.

Søvnen bliver ydermere hyppigt forstyrret af det nyfødte barn af helt naturlige årsager som amning, pleje og trøst, der gør det mere sandsynligt ikke at få ret mange timers søvn den første tid efter fødslen. Derfor er det vigtigt, at der allerede forud for fødslen er blevet taget stilling til, hvilken søvnplan der kan komme i spil, hvis søvnen decideret udebliver eller bliver præget af så mange afbrydelser, at det går ud over dig og din partners psykiske velbefindende og trivsel.

En ammepause betyder, at din partner eller en anden pårørende tager sig af barnets behov, mens du får nogle timers sammenhængende søvn. Ammepausen kan give gode betingelser for kroppens restitution og for mælkeproduktionen. Det er ikke et problem, at amningen i denne periode ikke følger faste intervaller.

I den første tid efter fødslen anbefales det at give mælk med kop, mens barnet lærer at sutte ved brystet, således at behovet for mad dækkes uden at barnets evne til at die påvirkes. Når mælken er løbet til, og der forsat er behov for en ammepause, kan barnet tilbydes mælk på flaske.

For mange kan det føles uvant at overlade barnet til partneren i forbindelse med en ammepause. Det kan derfor være en fordel, at I på forhånd har aftalt, hvornår og hvordan ammepausen skal tilrettelægges. En fælles plan kan gøre det lettere for din partner at støtte dig, hvis det bliver svært at give plads til dit eget behov for søvn efter fødslen.

 

En fælles søvnstrategi laves i graviditeten

En god søvnstrategi handler ikke kun om moderen. For at planen kan fungere i praksis, er det vigtig, at den tager højde for begge forældres behov. Nogle partnere kan også være følsomme over for søvnmangel. I disse tilfælde kan det være en hjælp at inddrage jeres netværk, så I ikke står alene med ansvaret. Formålet med en fælles søvnstrategi er at skabe en god start for jer som familie og at give jer begge mulighed for restitution og ro i den første tid efter fødslen.

Det anbefales derfor, at I allerede i graviditeten taler sammen om, hvordan en fælles søvnstrategi kan se ud hos jer, så planen opleves tryg og støttende allerede fra den første nat efter fødslen.

Værd at vide om udmalkning

Du kan malke ud med elektrisk malkemaskine eller ved håndudmalkning. De første døgn efter fødslen er håndudmalkning blidere og du vil få mere råmælk frem. Efterfølgende eller når mælken er løbet til, vil den elektriske malkemaskine for de fleste kvinder være mere effektiv.

Sådan kan du malke ud:

  • Inden din ammepause, ammer du dit barn, gerne på begge bryster indtil barnet er tilfreds og falder i søvn.
  • Malk herefter ud på begge bryster inden din ammepause, indtil der ikke længere løber mælk fra brystet.
  • Når du vågner efter ammepausen, genoptager du amningen, gerne på begge bryster.
  • Vi anbefaler, at du allerede inden fødslen forbereder dig ved at se vores video om, hvordan du håndudmalker, så du er tryg ved teknikken.
    Du kan se videoen her: https://region-midtjylland.23video.com/video/57172707/handudmalkning eller ved at scanne QR-koden:
  • Hvis du ønsker flere råd elelr vejledning, kan du læse mere på hjemmesiden www.denforstetid.dk/film/ som er udarbejdet af Komiteen for Sundhedsoplysning, eller ved at scanne QR-koden:
  • Du kan få vejledning i udmalkning under din indlæggelse på barselsafsnittet og efter udskrivelse hos din sundhedsplejerske.

Ammepause: sådan gør I når du skal sove mens du er indlagt på barselsafsnittet

  • Inden du går i seng, ammer du dit barn på begge bryster, indtil dit barn falder i søvn eller giver tegn til at være færdig. Vi anbefaler, at du skifter frem og tilbage mellem brysterne, indtil dit barn er mæt.
  • Herefter kan du malke ud på begge bryster inden din ammepause, indtil der ikke længere løber mælk fra brystet.
  • Før du lægger dig: sørg for, at der er klare aftaler omkring ammepausen og at du føler dig indforstået og tryg ved disse. Mærk efter, om du er sulten, tørstig eller skal på toilettet, så disse behov ikke forstyrrer din søvn.

Når du har lagt dig:

  • Det kan være en fordel at bruge ørepropper, sovemaske, og tyngdedyne som kan lånes i afdelingen. Husk at gøre det du plejer at gøre ved sengetid, da dette hjælper dig med at falde i søvn.
  • Hvis du ligger vågen og ikke kan falde i søvn, kan det være en mulighed, at du får ordineret noget sovemedicin. Det forhindrer dig ikke i at genoptage amningen efter ammepausen.

Vigtigt! Tal med personalet på barselafsnittet, hvis du ligger vågen og ikke kan falde i søvn selvom barnet tillader det. Det kan generelt være en god ide allerede at tale med personalet inden aften, så de ved, hvordan de bedst støtter jer, for at I alle får en god og rolig nat.

Hjemme i jeres egen rytme

Når I kommer hjem, kan det være en stor hjælp at I deler jer op under ammepausen, så I ikke begge bliver forstyrrede og trætte samtidig. Mor kan sove i soveværelset, mens partner passer barnet i et andet rum indtil ammepausen er slut. Derefter skifter I, så I begge får en periode med uforstyrret og sammenhængende søvn.

Det er vigtigt at betragte denne patientinformation som et værktøj til at reflektere over, hvad du/I har brug for. Behovet for en søvnplan ser forskelligt ud i hver enkelt familie. Det betyder, at en søvnstrategi kan se ganske forskellig ud i både varighed og omfang. I vurderer selv og gerne med hjælp fra en fagperson, hvorvidt søvnplanen skal gælde allerede direkte fra fødslen eller om det I jeres tilfælde giver god mening at se, hvordan I psykisk trives efter fødslen inden i starter søvnplanen med en ammepause.

Det kan være en fordel at tage udgangspunkt i jeres vanlige søvn- og døgnrytme, herunder om I trives bedst med at gå tidlig eller sent i seng, og om I fungerer bedst med tidlig eller sen opvågning.

Et eksempel på, hvordan en søvnstrategi med en ammepause kan se ud i hjemmet;

  • Moderen ammer barnet omkring kl. 20 på begge bryster og går derefter i seng i et mørkt, køligt, og separat værelse.
  • Hvis mor oplever, at brysterne er spændte efter endt amning, kan hun vælge at malke ud indtil brysterne føles bløde, inden hun går i seng.
  • Partner opholder sig i et andet rum sammen med barnet og kan sove når barnet sover.
  • Når barnet kalder, og har brug for mad, skifter partner bleen, giver barnet mælk på kop eller flaske, svøber og putter barnet igen.
  • Når mor vågner efter ammepausen, og når barnet har behov for mad, overtager mor og genoptager amningen.
  • Det betyder, at I bytter, og at partner herefter kan gå ind i det kølige, mørklagte rum og sove indtil naturlig opvågning eller som I har aftalt mellem jer.

Tid til at lande som familie

Vi anbefaler, at partner, hvis muligt, forlænger sin orlov med ferie, så I har omkring en måned sammen efter fødslen. Det giver jer god tid til at lande stille og roligt i jeres nye roller og i tilværelsen som forældre. Det giver jer også tid til at lære jeres barn godt at kende.

Når det er tid til, at partner skal tilbage på job, kan der i nogle tilfælde stadig være behov for en søvnplan med en ammepause om natten. Der kan det være nødvendigt at inddrage hjælp og støtte fra jeres netværk. Et alternativ kan være at lave en helt ny søvnstrategi, hvor partner forsætter med at tage nætterne når det er weekend.

HUSK:

  • At søge hjælp hos egen læge, hvis du ikke kan falde i søvn efter fødslen, eller hvis du vågner op meget hyppigt, selv når barnet ikke vækker dig. Udtalte søvnforstyrrelser kan være årsag til, og også et tegn på en svær efterfødselsdepression, hvor man skal søge professionel hjælp.
  • I nogle tilfælde kan det være meget vigtigt at prioritere mors søvn, som i tilstande med høj risiko for psykisk forværring, eller hvis der opstår psykiske symptomer efter fødslen. Personalet på fødeafdelingen og eventuelt andre involverede fagpersoner kan hjælpe dig/jer med vurdering og råd. En meget afgrænset amning eller ingen amning kan være en nødvendig og forebyggende strategi, i ønsket om at passe godt på mor og samtidig støtte op om en god kontakt til barnet.
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden