Operationen
Vi sætter afskærmning op, så du ikke kan se, når vi opererer. Kejsersnittet laves som et cirka 15 cm langt tværsnit gennem bugvæggen lige over kønsbehåringen. Hvis du tidligere har fået lavet et kejsersnit, lægger vi oftest snittet i det gamle ar.
Når barnet skal ud, trykker vi øverst på din mave. Det kan føles ubehageligt, men det er hurtigt overstået. Der går kun få minutter, før barnet er født. Hvis du/I ønsker det, kan vi sænke afskærmningen, så du/I kan se med, når barnet fødes.
Når moderkagen er ude, lukker vi såret med tråd, der opløser sig selv efter cirka 3 uger, og giver dig plaster og forbinding på. Efter operationen giver vi dig støttestrømper på.
Hvis du har BMI over 35, giver vi dig en forbinding med undertryk på, som du selv skal fjerne, efter du er kommet hjem. På barselsafsnittet får du instruktion i, hvordan du skal fjerne den, inden du tager hjem.
Operationen varer cirka 45 minutter.