Fødsel efter tidligere bristning af endetarmens lukkemuskel

Hvis der har været bristning af endetarmens lukkemuskel, ved tidligere fødsel, er der øget risiko for at endetarmens lukkemuskel brister igen.

Ved din tidligere fødsel fik du en bristning af endetarmens lukkemuskel. Du skal derfor beslutte, om din næste fødsel skal foregå vaginalt eller ved planlagt kejsersnit.

Samtale med en fødselslæge

Da du ved en tidlgiere fødsel har haft en bristning af endetarmens lukkemuskel, vil du i en efterfølgende graviditet blive tilbudt en samtale med en fødselslæge.

Ved en samtale gennemgår I din tidligere fødsel og hvordan du har haft det efterfølgende. Du vil blive spurgt, om du har eller har haft problemer med at holde på luft (prutter) og/eller afføring.

Fødselslægen gennemgår fordele og ulemper ved vaginal fødsel, dvs. fødsel gennem skeden, og planlagt kejsersnit. på baggrund af dette skal du beslutte, om din næste fødsel skal være en vaginal eller et planlagt kejsersnit.

Selvom du måske tidligt i graviditeten har valgt én fødselsmåde, kan der være faktorer i graviditeten, som gør, at du undervejs bliver anbefalet at ændre fødselsmåden.

De følgende informationer kan hjælpe dig og evt. din partner til at beslutte, hvordan du ønsker at føde i næste graviditet.

Vaginal fødsel

Hvis du vælger at føde vaginalt, er risikoen for at få en ny bristning af endetarmens lukkemuske ca. 6-7 %. Det svarer til, at 6-7 kvinder ud af 100, som vælger at føde vaginalt efter en tidligere bristning af endetarmens lukkemuskel, får en ny bristning af endetarmens lukkemuskel.

Risikoen er lidt højere end hos kvinder, der føder deres første barn vaginalt (ca. 4-5 %). Til sammenligning har kvinder, som tidligere har født vaginalt uden en bristning af endetarmens lukkemuskel, en risiko på 1-2 % ved efterfølgende vaginal fødsel.

Det er devsærre ikke muligt at forudsige, hvem der vil få en ny bristning af endetarmens lukkemuskel. Men hvis du igen får en bristning af endetarmsmusklen, bliver den syet og du vil blive tilbudt klinisk kontrol efter fødslen.

Planlagt kejsersnit

Ved et kejsersnit er der ingen risiko for at få en ny bristning af endetarmens lukkemuskel. Men et kejsersnit er en operation med risiko for komplikaitoner. De komplikationer, som kan opstå ved et kejsersnit er:

  • Risiko for kraftig blødning (5-10 % risiko).
  • Skade på naboorganer, f.eks. blære og tarm (under 1 % risiko).
  • At barnet har brug for kortvarrig støtte til at trækker vejret.
  • Betændelse i særet eller i livmoderen efter operationen (2-5 % risiko.

På langt sigt er der risiko for at udvikle kroniske smerter (1-6 %), f.eks. på grund af arvvæv.

I Danmark føder omkring hver fjerde kvinde, der tidligere har haft bristning af endetarmens lukkemuskel, ved kejsersnit.

Hvordan påvirker graviditet og fødselsmåde problemer med at holde på luft og/eller afføring?

Kvinder, der har haft en bristning af endetarmens lukkemuskel, har en større risiko for at udvikle problemer med at holde på luft og/eller afføring, sammenlignet med kvinder der ikke har haft sådan en bristning. Dette gælder uanset om du bliver gravid igen eller ej.

Selvom man vælger kejsersnit ved en efterfølgende gravidtet, kan man ikke nødvendigvis undgå, at problemer med at holde på luft og/eller afføring bliver værre. Men hvsi du føder vaginalt ved næste fødsel og får en ny bristning af endetarmens lukkemuskel, har du en øget risiko for at udvikle problemer med at holde på luft og/eller afføring.

Det er dit valg, hvordan du ønser at føde i en ny graviditet efter en tidligere bristning af endetarmens lukkemuskel. Det vigtigste med valget er, at du føler dig tryg ved din beslutning og at dine ønsker er imødekommet.

Generelt kan kvinder tilbydes planlagt kejsersnit, hvis de har eller har haft problemer med at holde på luft og/eller afføring, efter en tidligere fødsel med bristning af endetarmens lukkemuskel. Kvinder kan tilbydes vaginal fødsel, hvis de ikke har eller har haft problemer med at holde på luft og/eller afføring.

Redaktør