​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Kort og parkering - Herlev Hospital

Det er gratis at parkere på Herlev Hospital. Nogle parkeringsområder har tidsbegrænsning - husk altid at stille p-skiven.

Klik på kortet for at se det i fuld størrelse 


Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny faneKortet åbner som pdf i ny ​fane​​​


Blind eller svagtseende? Sådan finder du vej

Få hjælp i receptionen

Hvis du er blind eller svagtseende, og har brug for hjælp til at finde rundt på hospitalet, så kan du henvende dig i receptionen ved Gernes Torv (forhallen) - de hjælper dig med at finde dit mødested. Vi anbefaler, at du møder i receptionen 45 minutter før din mødetid.



Om parkering og transport:


Parkering

Kommer du i bil, så sæt god tid af til at finde en p-plads. ​​

Gratis parkering - men husk at sætte P-skiven

De​t er gratis at parkere på hospitalets område.​ Vær dog opmærksom på, at der er tidsbegrænset parkering flere steder på hospitalet. Husk derfor at stille p-skiven. Du kan få en parkeringsbøde, hvis du ikke overholder p-skiltene eller parkerer uden for de afmærkede områder.
Læs mere om parkeringsregler på Herlev Hospital

​Forlængelse af parkeringstid ​

Hvis du holder i en 3-timerszone, og dit ophold trækker ud i mere end 3 timer, kan du forlænge din parkeringstid. Henvend dig i Informationen eller ring på følgende nummer 3868 3868. Du skal bruge bilens registreringsnummer (nummerplade) og eventuelt dit mobilnummer. 

Ladestandere til elbiler

Hospitalet har flere el-ladestandere, som patienter og besøgende kan bruge.

Der er i alt 28 ladestandere fordelt udover matriklen:

  • To ladestandere fra E.ON i P-huset (P9)
  • Fire ladestandere ved søjle M, N og O på P2. Ladestanderne er fra Clever og E.ON
  • En ladestander fra Clever på ydersiden af hospitalet på hjørnet af Turkisvej og Hjortespringvej (50 kw)
  • 15 ladestandere fra Spirii på P7
  • Seks ladestandere på P4

Du kan finde de præcise lokationer og deres tilgængelighed på Elbilviden




Handicapparkering

Der en del parkeringspladser for handicappede på hospitalets område. Der er ingen tidsbegrænsning på handicappladser. Hvis du ikke kan finde en ledig handicapplads, kan du med gyldigt handicapkort parkere ubegrænset i de tidsbegrænsede zoner.​​



Hjælp til at finde rundt på hospitalet

Få hjælp i Informationen ved hovedindgangen

​Hvis du har brug for hjælp til at finde rundt på hospitalet, kan du henvende dig i hospitalets Information ved hovedindgangen (Borgmester Ib Juuls Vej 1, Opgang 1, 1. etage). Her kan du også få et kort over hospitalet. 
Informationens åbningstider for personlig betjening: Hverdage kl. 7.30 - 17

Uden for åbningstiden kan du benytte telefonen, der hænger på siden af den Informationsskranken (ved karrusseldøren). Her kan du døgnet rundt få kontakt til en medarbejder, der kan hjælpe dig.

Patientstøtter fra Røde Kors

I området omkring Informationen står frivillige patientstøtter fra Røde Kors parat til at hjælpe dig med at finde vej til fx den klinik, hvor du har en tid. De er der alle hverdage kl. 8.00-15.00 i ankomstområderne. Hverdage mellem kl. 12.00-19.00 i Akutmodtagelsen.

Du kan kende patientstøtterne på deres røde skjorte eller vest. 



Offentlig transport (Busser og tog)

​​​Der er gode muligheder for transport med bus og tog til Herlev Hospital.
Læs mere om den offentlige transport til Herlev Hospital



Redaktør