Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Deltagere




Er du blevet inviteret til at være med i CAPTURE?

Her kan du læse om, hvad du kan forvente, hvis du deltager i forskningsprojektet om hjertesvigt med bevaret pumpefunktion (HFpEF). Det er frivilligt at deltage. 


​Din deltagelse i CAPTURE er vigtig

​Jo tidligere HFpEF opdages, desto større er muligheden for at forbedre livskvaliteten med behandling og livsstilsændringer. Deltagelse i CAPTURE-projektet giver dig ikke kun indblik i din egen sundhed – du er også med til at hjælpe tusindvis af andre ved at bidrage til ny viden om hjertesvigt. 


​1. Invitation

Hvis du er mellem 50 og 90 år og har risikofaktorer som forhøjet blodtryk, diabetes eller overvægt, kan du blive inviteret via Digital Post (e-Boks) til at deltage. Invitationen indeholder et spørgeskema, som hjælper med at vurdere, om du har symptomer, der kan tyde på HFpEF.​

2. Undersøgelse i egen region

Hvis dine svar tyder på risiko for HFpEF, bliver du inviteret til en lokal klinik i din egen region. Her foregår en kort undersøgelse, som varer 1-2 timer. Denne vil typisk omfatte:

  • ​​​En undersøgelse med måling af højde, vægt, blodtryk og gribestyrke.
  • Ultralydsskanning af dit hjerte (ekkokardiografi). Denne viser, hvordan hjertet og hjerteklapperne fungerer.
  • EKG (elektrokardiogram). Dette måler dit hjertes elektriske aktivitet ved hjælp af elektroder, som sættes på huden.
  • Lungefunktionsundersøgelse (spirometri). Denne måler, hvor meget luft du kan puste ud, og hvor hurtigt du kan puste luften ud.
  • Blodprøver, hvor vi måler på forskellige organsystemer og kolesterol.​

Der er ingen forberedelse til undersøgelsen. Du er velkommen til at tage en pårørende med.​

Svar på undersøgelserne bliver sendt på e-boks indenfor 1-2 uger. Undersøgelsen bliver udført af specialuddannet personale men kræver ikke, at du møder en læge.​

3. Eventuel videre udredning

Hvis de første målinger viser tegn på HFpEF, bliver du tilbudt en mere omfattende udredning – kaldet "dybdegående fænotypning". Her bliver du grundigt undersøgt for at finde ud af, hvilken type HFpEF du har. Det sker bl.a. med:

  • Flere blodprøver og målinger
  • Udvidet ultralydsskanning
  • Måling af kropssammensætning
  • Spørgeskemaer om livsstil, symptomer og psykisk trivsel

Mulighed for mere avancerede undersøgelser i nogle tilfælde

​Alle dine personoplysninger bliver til enhver tid behandlet fortroligt, og vi overholder alle regler for datasikkerhed.​​

​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden