Fordele ved robotkirurgi
Robotassisteret operation i maven
Fordelen ved kikkertkirurgi og robotkirurgi er, at man kan lave ellers komplicerede operationer uden at åbne bughulen (maven), som det ellers er nødvendigt ved traditionel kirurgi.
Det leder til mindre blodtab, kortere indlæggelsestid, færre smerter og forhåbentlig færre komplikationer og bedre slutresultat sammenholdt med traditionel åben kirurgi.
I forhold til den traditionelle kikkertkirurgi har kirurgien ved robotkirurgi et 3D-synsfelt, redskaberne er mere fleksible og man opnår derved en endnu højere præcision.
Robotassisteret operation i knæet
Målet at opnå en mere nøjagtig placering af knæprotesen og en bedre balance i knæet, hvilket kan give en mere naturlig og stabil funktion efter operationen.
Om robotterne
Robotassisteret operation i maven
Robotterne består af en del med robotarme som kobles til patienten og en styreenhed (konsol), hvor kirurgen sidder og styrer operationen. En kirurg står bagved patienten og assisterer den første kirurg, når der skal skiftes instrumenter og på andre måde understøtte operationen. Operationen kan ses på flere skærme på operationsstuen.
Robotinstrumenterne føres ind i bughulen via rør, som placeres i bugvæggen. Kirurgen styrer derefter instrumenterne via robotarmene, som overfører kirurgens bevægelser elektronisk fra operationskonsollen til selve robotten og dermed til instrumentet i bughulen. Kirurgerne på Herlev Hospital arbejder med at udvikle denne nye form for kirurgi og er på visse områder førende i verden - for eksempel inden for operation for blærecancer.
Robotassisteret operation i knæet
Robotsystemet som anvendes til operation i knæet er et moderne robotassisteret system, som hjælper kirurgen med at udføre knæoperationen meget præcist. Det er kirurgen selv, der betjener systemet, og der kræves derfor ikke ekstra teknisk personale på operationsstuen.
Under operationen bruger systemet små kameraer til at “kortlægge" knæet og måle, hvordan knogler og ledbånd bevæger sig. På baggrund af disse målinger guider systemet kirurgen, når knoglerne formes, så det kunstige knæ kan tilpasses præcist til den enkelte patient.
Målet at opnå en mere nøjagtig placering af knæprotesen og en bedre balance i knæet, hvilket kan give en mere naturlig og stabil funktion efter operationen.
Ofte stillede spørgsmål om robotkirurgi
Vi har listet de mest stillede spørgsmål omkring robotkirurgi nedenfor. - og svarene på dem