Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Tilknyttede afdelinger i Center for Robotkirurgi

Center for Robotkirurgi bygger på et tæt samarbejde mellem flere specialiserede afdelinger.  Læs om de tilknyttede afdelinger, hvordan de er med til at skabe et integreret og effektivt patientforløb med robotteknologi i centrum.​

​Samarbejde på tværs af afdelinger

Center for Robotkirurgi er en tværfaglig enhed, som bygger på tæt samarbejde mellem Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler, Afdeling for Urinvejssygdomme, Afdeling for Mave-, Tarm og Leversygdomme og Afdeling for Led- og Knoglekirurgi samt personale fra Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling. Sidstnævnte afdeling varetager bedøvelsen af patienterne og assisterer under operationerne.

Robotkirurgi udføres udelukkende ved planlagte (elektive) operationer​


De tilknyttede afdelinger og deres arbejde med robotkirurgi:

​
Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling​ assisterer med anæstesi ved robotassisterede operationer. 

En robotassisteret operation foregår i generel anæstesi (fuld bedøvelse). Forud for operationen vil man som patient komme til samtale med en anæstesilæge, så bedøvelsen kan planlægges. Anæstesilægen vil spørge ind til eksisterende sygdomme, der har betydning for bedøvelsen og den robotassisterede operation, f.eks. hjerte- og lungesygdomme og forhøjet tryk i øjnene. Anæstesilægen vil gennemgå det af patientens faste medicin, der kan have betydning for bedøvelsen og evt. bestille yderligere undersøgelser om nødvendigt. Patienten vil blive informeret om generel anæstesi og om faste og tørste reglerne.

Til en robotassisteret operation vil der blive påsat monitoreringsudstyr, så anæstesilægen og anæstesisygeplejersken bl.a. kan overvåge patientens vitalparametre og søvndybde under hele operationen. Der vil blive anlagt et drop (et lille plastikrør) i patientens arm eller hånd, gennem dette drop vil der blive givet væske og bedøvelsesmedicin under operationen. Patienten skal kortvarigt trække vejret i en maske med ilt, samtidigt med at bedøvelsen startes. Når patienten er bedøvet, vil der blive anlagt yderligere drop, så der er mulighed for at give medicin og væske flere steder. Der vil være en anæstesisygeplejerske eller en anæstesilæge til stede under hele den robotassisterede operation og når den er overstået, vil bedøvelsesmedicinen blive stoppet og patienten kommer herefter gradvist til sig selv.

De første timer efter operationen, vil patienten blive observeret på et opvågningsafsnit. Når patienten vurderes klar til det, bliver man flyttet tilbage på en kirurgisk sengeafdeling.

For mere information om bedøvelse, læs patientinformation "Bedøvelse til voksne"

Mere info om afdelingen: 

​Afdelingens opbygning
Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler er opdelt i flere fagområder: benign gynækologi, gynækologisk onkologi, urogynækologi, reproduktionsmedicin, obstetrik og føtalmedicin. Afdelingen har højtspecialiseret funktion inden for udredning og behandling af  corpuscancer samt urogynækologi. Herudover modtager afdelingen et stort antal patienter til udredning og behandling for blødningsforstyrrelser, fibromer, ovariecyster samt patienter med tidlige graviditetskomplikationer.​​

Hvor længe har afdelingen anvendt robotkirurgi?
Den første robotassisterede hysterektomi foretog Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler i marts 2009.

​​Sygdomme og tilstande, der typisk behandles med robotteknologi i afdelingen:​

  • arvelig disposition til brystkræft og kræft i æggestokkene (BRCA: genmutation som giver arvelig disposition til bryst- og æggestokkekræft (mamma-/ovariecancer))
  • blødningforstyrrelser (meno/metroragi)
  • forandringer i livmodermuskulaturen (adenomyose)
  • forstadier til livmoderkræft (atypisk kompleks hyperplasi)
  • fremfald af skedetoppen efter tidligere fjernelse af livmoderen (vaginaltopsprolaps)
  • livmoderhalskræft (cervixcancer)
  • livmoderkræft (corpuscancer)
  • muskelknuder i livmoderen (fibroma uteri)
  • vedvarende celleforandringer på livmoderhalsen (persisterende cervikal dysplasi)

Typisje robotkirugiske operationer:

  • Fjernelse af fedtforklædet (omentektomi)
  • Fjernelse af livmoderen (hysterektomi) +/- fjernelse af æggestokke og æggeledere (bilateral salpingooophorektomi)
  • Fjernelse af lymfeknuder i bækkenet (pelvin lymfadenektomi)
  • Fjernelse af muskelknude (myomektomi)
  • Fjernelse af alle organer i det lille bækken (pelvin exenteration)
  • Opsyning af fremfalden skedetop efter tidligere fjernelse af livmoder (sacrokolpopexi)
  • Udvidet fjernelse af livmoderen (radikal hysterektomi)​

​Mere info om afdelingen: 

​​Afdelingens opbygning
Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme på Herlev Hospital behandler både kirurgiske og medicinske sygdomme i mave, tarm og lever. 

Hvor længe har afdelingen brugt robotkirurgi?
Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme  på Herlev Hospital er en af landets største afdelinger og var i 2010 den første afdeling i Danmark, der indførte robotoperationer i mavetarm-kirurgisk regi. Desuden er Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme på Herlev Hospital den afdeling i Danmark, der inden for mavetarm-kirurgi har udført flest robotoperationer.​

Hvor mange kirurger opererer med robot?
Hovedparten af kirurgerne, som foretager operation for tyk- og endetarmskræft, og de, som foretager brokoperationer er uddannet til at kunne varetage robotoperationerne.​

Sygdomme og tilstande, der typisk behandles med robotteknologi i afdelingen:

  • Kroniske betændelsestilstande i tyk- og endetarmen
  • Kronisk betændelsestilstand i udposninger på tyktarmen
  • Kræft i tyk- eller endetarm
  • Brok i lysken, ved navlen eller andre steder på bugvæggen

Typiske robotkirurgiske operationer:
Der foretages rutinemæssigt både simple og komplekse operationer for brok på robotten. Derudover er fokus på operationer på tyk- og endetarm (colon og rektum) med fokus på cancerkirurgien.

Cancerkirurgi kræver stor nøjagtighed, og robotoperationerne synes at kunne forbedre den kirurgiske behandling af tyk- og endetarmskræft (kolorektal cancer).

Udover cancerkirurgi foretages der også udført indgreb på godartede tyk- og endetarmslidelser, blandt andet udposninger på tyktarmen (divertikel sygdom) samt fremfald af endetarmen (rektal prolaps).

  • Operation for brok i lysken, ved navlen eller andre steder på bugvæggen (arbrok efter tidligere operationer)
  • Fjernelse af endetarmen med permanent tarmstomi
  • fjernelse af hele tyktarmen
  • Fjernelse af højre side af tyktarmen
  • Fjernelse af venstre side af tyktarmen
  • Fjernelse af endetarmen uden tarmstomi
  • Fjernelse af det s-formede stykke af tyktarmen (colon sigmoideum)
  • Fjernelse af det midterste stykke af tyktarmen (colon transversum)

Mere info om afdelingen: 


Afdelingens opbygning​

  • Herlev og Gentofte Hospitals Afdeling for Urinvejssygdomme er landets største. 
  • Afdelingen arbejder med sygdomme i nyrer, binyrer, urinledere, blære, urinrør, prostata samt mandlige kønsorganer i øvrigt.
  • Afdelingen yder udredning og både kirurgisk og medicinsk behandling til en lang række urologiske sygdomme, afhængigt af hvad der er mest hensigtsmæssigt.​
  • Afdelingen foretager behandling, pleje, kontrol og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme og skader både hos børn og voksne.
  • Afdeling for Urinvejssygdomme er opdelt i 6 fagområder (teams): Nyre- og Binyreteam, Blæreteam, Prostatateam, Stenteam, Funktionelt team og Andrologisk team. Det er langt overvejende Nyre/binyreteamet, blæreteamet og prostatateamet, der benytter robotassisterede operationer

​Hvor længe har afdelingen brugt robotkirurgi? 

Afdelingen foretog den første robotassisterede operation mod prostata kræft (RARP: Robot Assisted Radical Prostatectomi) i 2008. Afdelingen udfører nu al helbredende prostatakræft kirurgi, stort set al større blærekræft kirurgi og det meste nyrekræft og godartet nyre kirurgi som robotassisterede indgreb. Meget af binyrekirurgien og også noget godartet prostata kirurgi forventes i fremtiden også udført som robotassisteret kirurgi.​

Hvor mange kirurger opererer med robot?

Alle speciallæger fra Afdeling for Urinvejssygdomme bliver tildelt et team og efteruddannet i henhold til dette. Robotassisteret kirurgi udgør langt hovedparten af de større operationer, der udføres på afdelingen og alle speciallæger i nyre/binyre-, blære- og prostatateam gennemgår et års dedikeret træning (fellowship) efter de er blevet speciallæger, så de som operatør, kan mestre de fleste indgreb i teamet. Ca. 15-20 urologer er trænet til selvstændigt at kunne udføre de fleste procedurer, der kræver robot. Derudover bliver uddannelsessøgende yngre læger (Hoveduddannelseslæger) og afdelingslæger brugt til at assistere, da der altid i urologiske indgreb er brug for både en operationssygeplejerske og en læge som assistent.

Sygdomme og tilstande, der typisk behandles med robotteknologi i afdelingen:

  • Arvævsdannelse bag bughule/langs med urinlederne
  • Blæredivertikel (større udposninger på blæren)
  • Conn's syndrom/hyperaldosteronisme (overproduktion af et binyrebarkhormon)
  • Cushing's syndrom (overproduktion af et binyrebarkhormon)
  • Fæokromocytom (overproduktion af et binyremarvhormon)
  • Forstørret eller svulst i binyre med risiko for kræft                 
  • Forsnævring mellem nyrebækken og urinleder eller i urinleder 
  • Godartet svulst eller vandcyste i nyre
  • Kræft i nyrebækken og urinleder
  • Blærekræft
  • Nyrekræft
  • Prostatakræft

Typiske robotkirurgiske operationer:

  • Delvis fjernelse af en nyre (partiel- eller heminefrektomi)
  • Fjernelse af nyre (nefrektomi)
  • Fjernelse af nyre og urinleder (nefroureterektomi)
  • Fjernelse af blære (cystektomi)
  • Fjernelse af prostata (prostatektomi)
  • Etablering af neoblære
  • Etablering af tyndtarmsblære (urostomi)
  • Fjernelse af binyre (adrenalektomi)
  • Fjernelse af blæredivertikel
  • Fjernelse af cyste på nyren (cystemarsupialisation)
  • Urinleder reimplantation/neoimplantation
  • Primær sammensyning af urinleder (ureteroureterostomi)
  • Operation til ophævelse af stramning mellem nyrebækken og urinleder (pyeloplastik)​

Mere info om afdelingen: 


Afdelingens opbygning

Afdelingen er fordelt på to matrikler på hhv. Herlev og Gentofte Hospital og varertager behandling indenfor følgende behandlingsområder:

  • ​Skulder- og albuekirurgi (højt specialiseret funktion)
  • Traumekirurgi (hovedfunktion)
  • Hoftekirurgi (hovedfunktion
  • Håndkirurgi (hovedfunktion)
  • Hofte-, knæ- og skulderproteser (alloplastikkirurgi) (hovedfunktion)
  • Kikkertoperationer i knæ (knæartroskopi) (hovedfunktion)
  • Fod- og ankelkirurgi (regionsfunktion)
  • Amputations- og infektionskirurgi (hovedfunktion)
  • Børneortopædi (hovedfunktion)

Hvor længe har afdelingen brugt robotkirurgi?

Afdelingen har siden september 2025 foretaget Robotassisteret Total Knæalloplastik på Gentofte matrikel og er siden været en del af Center for Robotkirurgi.

Sygdomme og tilstande, der behandles med robotteknologi i afdelingen

Der udføres indtil videre kun Robotassisteret kirurgi på udvalgte patienter der er planlagt til af få foretaget Total Knæalloplastik.​​

Sidst opdateret:
Redaktør
jan.viberg.jepsen@regionh.dk
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden