Nyhedsbrev nr 2

Marts 2025
Kære Kolleger
Vi er sammen om pleje og behandling af patienter med kræft. Det er ofte den sværeste tid i patienternes liv, hvor vi er en del af deres forløb. En tid, hvor man har brug for let at kunne finde viden om muligheder for rådgivning og støtte.
Rådgivningsguiden
Vi ved fra mange undersøgelser, at det kan være svært både for patienter og pårørende at finde den rette viden om mulighederne for støtte og rådgivning – lige fra psykologhjælp, træning, hjælp fra socialrådgiver, rejseinfo og meget mere. Derfor har vi i samarbejde med patienterne lavet en Rådgivningsguide med links til den sidste nye viden. Den er let at bruge via QR-koden, og nem at kopiere og printe fra hjemmesiden.
Informationsmøde om psykiske reaktioner den 26. marts 19.00-20.30
Psykolog og specialist i sundhedspsykologi Camilla Schrøder fortæller om reaktioner - når man selv, en i familien eller den nærmeste omgangskreds har fået kræft. Alle er velkomne i Store Mødesal overfor 7-eleven på Herlev Hospital.
Med venlig hilsen
Chefsygeplejerske Puk Vestergaard og cheflæge Lisa Sengeløv