Gå til hovedindhold

​​​

Om forskningsenheden

​Hvem er vi?  
Forskningsenheden Copenhagen Unit for Research in advanced Endoscopy (CURE)  er lokaliseret på Afdeling for Mave-, Tarm og Leversygdomme på Herlev Hospital. Vi forsker i avanceret endoskopi og banebrydende teknologier til diagnostik og behandling af mave-, tarm- og leverlidelser. Vores forskningsmiljø er centreret omkring klinisk forskning med særlig fokus på introduktion og afprøvning af nye procedurer og behandlinger indenfor avanceret endoskopi.

CURE er en internationalt anerkendt forskningsenhed, der beskæftiger sig med avancerede endoskopiske teknikker og banebrydende behandlinger, herunder endoskopisk ultralyd (EUS) og minimalt invasive endoskopiske metoder til diagnostik og behandling. Udover endoskopisk innovation beskæftiger vi os med øvre gastrointestinale kræftsygdomme – særligt pancreascancer. Vi varetager en bred vifte af højtspecialiserede undersøgelser og behandlinger og er officielt anerkendt som ESGE Center of Excellence for videreuddannelse i avanceret endoskopi. ​

​Leder af CURE Peter Vilmann ​​

Forskningen inden for avanceret endoskopi på Copenhagen Unit for Research in advanced Endoscopy (CURE), Herlev Hospital, ledes af Professor Peter Vilmann. Peter Vilmann er en internationalt anerkendt pioner inden for endoskopisk ultralyd (EUS) og har stået i spidsen for udviklingen af banebrydende teknikker som EUS-guidet fin-nåls biopsi og Endobronkial ultralydvejledt transbronchial nåleaspiration. Han har drevet klinisk forskning og implementering af avancerede diagnostiske og terapeutiske metoder inden for gastroenterologi og pulmonologi. Peter Vilmann har desuden udviklet nye endoskopiske teknikker, leder omfattende undervisning og organiserer internationale konferencer. Hans nuværende forskning sigter mod forbedring af diagnosticering og behandling af pancreascancer i et tværfagligt forskningsmiljø, med et særligt fokus på translationel forskning.

Kontakt

​​​​Professor Peter Vilmann, overlæge 

​​   38 68 21 64

Skriv til Peter Vilmann ​(send ikke følsomme og fortrolige oplysninger) ​​



​Find os

Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme
Kikkertundersøgelse
Herlev Hospital
                   ​Borgmester Ib Juuls Vej 71​
                   2730 Herlev​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden