Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​

Nina Freiesleben Mørch

​Nina er læge og ph.d.-studerende. Hun har sin daglige gang hos Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler, hvor hun er projektansvarlig for forskningsprojektet ESTRO-FET.​

​Profil

Nina er læge og ph.d.-studerende. Hun har været tilknyttet afdelingen siden 2019 – først som forskningsårsstuderende under sin kandidatuddannelse og nu som læge efter sin embedseksamen. I sit ph.d.-forløb forsker hun i, hvordan hormonbalancer i den tidlige graviditet har betydning for graviditetens videre forløb og udvikling.​​

Forskningsfelt

Nina er afdelingens projektansvarlige for forskningsprojektet ESTRO-FET. Hun undersøger forskellige typer af behandling med frosne embryoner. Hun har fokus på, hvordan forskellige behandlingstyper påvirker kvinders hormonakser og dets potentielle sammenhænge med graviditet, fødsel og fosterudvikling. Projektet er et randomiseret, kontrolleret lægemiddelstudie, hvor hun indsamler blodprøvemateriale i den tidlige graviditet og frem til 10. graviditetsuge. Herefter følger hun kvinderne via deres journal frem til fødslen.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden