Påvisning af hudsvampe ved PCR-opformering. Ved påvist dermatofyt DNA generelt der ikke udkommer positivt for de hyppigste trichophytonarter,
T. rubrum/T. soudanense eller
T. interdigitale, vil der yderligere blive foretaget Internal transcribed spacer (ITS) sekventering med henblik på dermatofyt identifikation.
2. Indikation
3. Prøvebestilling
WebReq
- Undersøgelse: Hudsvampe (dermatofytter) DNA/RNA
- Materiale: Hudskrab, hårstrå eller negl
- Lokalisation: anatomisk lokalisation angives i fri tekst
SP, Best./Ord.
- Undersøgelse: Hudsvampe (dermatofytter) DNA/RNA
- Materiale: Hudskrab, hårstrå eller negl
- Lokalisation: anatomisk lokalisation angives i fri tekst
Hudskæl, hår, skæg og negleskrab (rigeligt, makroskopisk synligt materiale).
5. Prøvetagning
Hud: Med skarpske eller skalpel skrabes rigeligt med hudskæl fra flere steder af randzonen. Ved sårskorper indsendes den del, der er nærmest rask hud.
Hår og skæg: Angrebet hår trækkes ud med pincet. Evt. skæl fjernes fra håret, og hårstubbene under skællene sendes til undersøgelse. Der suppleres med skrab fra hovedbund med særskilt rør og rekvisition.
Negle: Afklip eller skrab med skarpske fra det afficerede område. Hvis hele neglen fjernes, indsendes kun materiale fra det afficerede område.
Prøvetagningstidspunkt
Før start af antimykotisk behandling.
Prøvemængde
Rigeligt, makroskopisk synligt materiale.
6. Utensilier
Dermatofyt PCR-analyse (Sarstedtrør/Mikrorør med skruelåg)
Mikrorør 2 ml, med skruelåg spids bund
Varenummer: 72.694.005
Flere oplysninger om prøveglas/utensilier, se KMA´s sider:
7. Holdbarhed og opbevaringsforhold
Holdbarhed
Flere dage.
Opbevaring
Stuetemperatur.
8. Forsendelse
Ingen restriktioner ift. forsendelse.
Kan sendes med rørpost.
9. Svarafgivelse
Ved negativt resultat eller positivt resultat for
T. rubrum/T. soudanense eller
T. interdigitale afgives svar efter 7 dage.
Ved positivt resultat for hudsvampe, som ikke er
T. rubrum/T. soudanense eller
T. interdigitale, må artsbestemmelse med ITS, og det endelige svar vil foreligge efter 14 dage efter prøvens modtagelse.
Den forventede svartid (slutsvar) regnes fra modtagelse på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev Hospital.
10. Tolkning
Der udføres først en overordnet undersøgelse for hudsvampe (dermatofyt) DNA og
T. rubrum/T. soudanense samt
T. interdigitale. Disse fund udgør 95% af alle dermatofyt fund. Er resultatet negativt for begge targets, inkl. dermatofyt DNA generelt slutsvares prøven som negativ.
Er resultatet positivt for
T. rubrum/T. soudanense eller
T. interdigitale, slutsvares prøven som positiv med artsbestemmelsen. Visse af dermatofytterne er så nært genetisk beslægtede, at de ikke kan skelnes med PCR. Det drejer sig fx om
T. rubrum og T. soudanense, hvor prøvematerialet (hudskrab/negleprøve eller hårstrå) sandsynliggør om der er tale om hhv.
T. rubrum eller
T. soudanense. Dette angives direkte i svaret.
Det samme gælder for
T. interdigitale hvor den terbinafin resistente
T. indotinea er placeret under. Se gerne afsnit 13 Bemærkninger.
Såfremt PCR resultatet kun udkommer positivt for dermatofyt DNA generelt, undersøges prøven ved ITS sekventering med identifikation af dermatofytter. Fund af arthroderme og zoophile dermatofytter udsvares og påvisning af disse dermatofytter er ensbetydende med at patienten er inficeret med den pågældende svamp.
Fund af geophile dermatofytter og andre skimmelsvampe/gærsvampe er sjældent associeret til negleinfektioner/hudinfektioner og er typisk associeret til immunsuppression. Ved fund på ITS af ovenstående svares fundet ud som klinisk betydning usikker og anbefaling om indsendelse af nyt materiale til verificering ved
Hudsvampe (dermatofytter) mikroskopi og dyrkning (21030), såfremt der er klinisk mistanke om pågående infektion. Skriv gerne kommentar på rekvisition med navn på svamp. Bemærk at skimmelsvampe findes naturligt i vores omgivelser og miljø hvorfor fund let kan være kontaminering og gærsvampe ligeledes findes som normalflora på huden der kan vanskeliggøre tolkning af disse prøvesvar.
11. IVDR
Analysens IVD-status: In house
IVD risikoklasse: B
In house komponent: RUO kits og udstyr
Analysen opfylder generelle krav til sikkerhed og ydeevne og er valideret efter MolNets validering- og verificeringshåndbog (2026) som er bygget på krav og kvalitet beskrevet i ISO15189
12. Akkrediteret (ISO 15189:2022;DANAK, Reg.nr. 1055)
Nej.
13. Bemærkninger
Analysen er ved sammenligning med mikroskopi og dyrkning mindst lige så sensitiv ved test af hud og hår, men 20 % mere sensitiv ved test af negle.
Utilstrækkeligt prøvemateriale kan medføre falsk negativt svar.
Den nyligt beskrevne dermatofytart
T. indotineae, som er karakteriseret ved terbenafinresistens, er en del af
T. mentagrophytes/interdigitale komplekset og vil derfor blive besvaret som
T. interdigitale på dermatofyt PCR. Kombinationen af påvist
T. interdigitale ved PCR samt viden om behandlingssvigt med terbenafin og evt. relation til udlandet skal rejse mistanken om infektion med
T. indotineae. Denne kombination skal derfor foranledige indsendelse af ny prøve til
Hudsvampe (dermatofytter) mikroskopi og dyrkning (21030) med angivelse af mistanke om
T. indotineae (kliniske oplysninger) med henblik på resistensbestemmelse.
14. Referencer
Versionsdato
01.09.2026.