Henvisning til Børne- og Ungemodtagelsen, klinik 1
På hverdage fra kl. 9-15 modtager vi børn og unge, der er henvist fra egen læge eller fra afdelingens øvrige sengeafsnit.
Adgang til Børne- og Ungemodtagelsen, klinik 1
Link til aktuelle retningslinjer for adgang til Børne- og Ungemodtagelsen, klinik 1
Ved ankomsten
Når I ankommer, skal I henvende jer til sekretæren i receptionen i Børne- og Ungemodtagelsen.
Undersøgelser og behandling i Børne- og Ungemodtagelsen, klinik 1
Vi har forskellige patientgrupper i klinikken:
- Børn og unge, som har været indlagt akut i Børn og Unge, sengeafsnit 2, og som har brug for en opfølgning på indlæggelsen
- Børn og unge, som har været set akut i Børne- og Ungemodtagelsen, og som har brug for en opfølgning på besøget der
- Børn og unge med henvisning fra egen læge med en lang række symptomer - det kan fx være mavesmerter, kramper, trivselsproblemer.
I Børnemodtagelsen, klinik 1 vurderer vi så, om barnet eller den unge skal
Svar på prøver og undersøgelser
Nogle prøver/undersøgelser er der svar på samme dag, andre kan tage flere dage.
Når svarene er kommet, bliver der taget stilling til om de giver anledning til yderligere undersøgelse eller behandling.
Er der behov for yderligere undersøgelse eller behandling vil familien blive ringet op af en læge eller en sygeplejerske.
Er prøvesvarene normale, kontaktes familien ikke.
Dem I kan møde
Vi er læger, sygeplejersker og sekretærer.
Herlev Hospital er også et uddannelsessted. Der er mange i uddannelse inden for lægevidenskab, sygepleje og en række andre fag. Det kan derfor synes som om, at der i perioder er meget personale, men det er ikke alle, der har tilladelse til selvstændigt at varetage patientbehandlingen.
I tilfælde af afbud
Hvis I bliver forhindret i at komme, bedes I venligst melde afbud så hurtigt som muligt, så andre kan komme til i stedet. Ring venligst til os på tlf. 38 68 73 03, alle hverdage kl. 8-15.