Ved ankomsten
Når I kommer til Børn og Unge, klinik 4, skal I henvende jer hos sekretæren i receptionen.
Undersøgelser og procedurer i Børn og Unge, klinik 4
Der foregår kun planlagte undersøgelser og procedurer på Børn og Unge, klinik 4, som alle kan klares i løbet af en dag. Undersøgelser og procedurer er altid planlagt i samarbejde med vores sengeafsnit, øvrige klinikker eller andre afdelinger.
- MR-scanning af hjernen i fuld bedøvelse
- Lumbalpunktur
- Mindre plastikkirurgiske indgreb
- Forberedelse til operation af brækket underarm
- Kikkertundersøgelser af mave eller tarm
- Blodprøve i lattergasrus
Hvis selve undersøgelsen foregår et andet sted i huset - fx MR-scanning og kikkertundersøgelse - vil forberedelsen til undersøgelsen foregå i Børn og Unge, klinik 4.
Dem I kan møde
I Børn og Unge, klinik 4 er vi læger, sygeplejersker og sekretærer.
I tilfælde af afbud
Hvis I bliver forhindret i at komme, bedes I venligst melde afbud hurtigst muligt, så andre kan komme til i stedet. Ring til os på tlf. 38 68 51 31 (tast 4), alle hverdage kl. 8.00-12.00.
OBS! Undgå venligst at sende en mail.