• Hav alle de ting, der skal bruges til vask og bleskift, klar, inden I går i gang.
• Barnet kan have brug for at ligge på siden, hvor det nemmere kan holde sig samlet og nemmere trække vejret. 
  
• Vask kun et sted ad gangen. 
• Hold barnet tildækket de steder på kroppen, hvor der ikke vaskes.
  Det hjælper barnet til at holde sig rolig, begrænser mængden af stimuli og følelsen af ændret temperatur. 
• Støt barnet med hænder eller andre remedier, så barnet kan holde arme og ben samlede, bøjede og i ro og lykkes med sin selvberoligende adfærd (fx gribe, sutte, holde hænderne samlet eller op til ansigtet). 

Giv barnet en pause, hvis:

• vejrtrækning, iltmætning, puls og/eller kulør bliver påvirket.​
  
• barnet bliver urolig med kroppen.
  
• barnet viser andre tegn på ubalance. 

Vær opmærksom på, at andre stimuli i rummet også påvirker barnet. 

Barnet flyttes og løftes mange gange i løbet af en dag. Det er vigtigt at barnet flyttes og løftes samlet og bøjet. Barnet kan flyttes mens det er på siden eller på maven og næsten i fosterstilling. 

For at holde sig samlet og begrænse stimuli fra temperaturændringer kan barnet have noget over eller omkring sig. 

Skal barnet ændre stilling i forbindelse med flytningen - fx fra side til mave eller til den anden side - deles flytningen op i flere dele, så der egentlig bliver tale om et løft og derefter om rul og drejninger. Jo tidligere du som forælder kan flytte dit barn selv, des bedre for barnet. Dit barn kan dermed løftes direkte fra vuggen til din hud eller omvendt.

Vær opmærksom på udstyr der skal følge med: elektroder, kabler, cpap, optiflow eller infusionslanger. Det kræver ofte flere hænder at holde styr på det hele, hvorfor det altid er godt at være to om at flytte det lille barn med meget udstyr.

Flytning er en opgave med masser af stimuli for barnet, og derfor skal antallet af flytninger begrænses. Jo yngre barnet er, des længere tid skal barnet bruge til at finde balance igen efter en flytning. At tage barnet op hud-mod-hud skal derfor helst ske, når du som forælder kan ligge i minimum et par timer. 

Efterhånden som barnet bliver ældre, kan det bedre tåle løft og flytninger, og der behøver ikke gå så lang tid imellem dem.

At spise er for det for tidligt fødte barn en opgave, som kræver energi og koncentration. 

Sulten kan bringe det umodne barn i ubalance - det viser sig ved ustabile værdier og uro i kroppen. Det mere modne barn vil lave flere bevægelser, give lyde fra sig og søge med munden.

At indtage et måltid - uanset hvordan det foregår - skal være en god oplevelse. Spørg dig selv - "Er barnet klar til at spise?" når måltidet startes. Er barnet i balance? Hvordan er miljøet omkring barnet? Ligger barnet godt? Er der støtte til arme og ben (under amning og flaskemåltid)?

Undervejs i måltidet kan barnet have brug for en pause. Ubalance hos barnet og behov for pause viser sig fx ved:

• lav iltmætning
• høj puls eller pulsfald
• uro i kroppen
• mundbevægelser
• mange grimasser og lyde
• gylpen. 

Især ved et sondemåltid er det vigtigt at holde øje med tempoet maden gives i.

Den opgave det er for barnet at spise - fx at skulle sutte, synke og trække vejret på samme tid - tager energi fra andre områder som fx:

• vejrtrækning
• vågenhed 
• temperaturregulering

Derfor har mange umodne børn brug for ekstra ilt under sondemåltidet, eller de tåler færre stimuli, mens de spiser. 

Barnet er ofte ældre, når det ammes eller får flaske. Her skal man især være opmærksom på at støtte barnet til at være samlet og begrænse mængden af stimuli, så barnet nemmere kan koncentrere sig.

Når det for tidligt fødte barn er ca. 34-36 uger begynder det ofte at vise interesse for at spise selv. Udviklingsmæssigt evner barnet at spise selv, men barnet er fortsat umodent i sin evne til at holde sig vågen. Derfor er det vigtigt at gribe de vågne stunder til at træne spisning med barnet. ​

​I starten vejes barnet dagligt, senere er det 2-3 gange om ugen. En vejning indebær ofte flere løft og flytninger, og det skal man være opmærksom på. 

Til og fra vægten kan barnet med fordel forblive svøbt i det barnet er i eller skal lejres i efterfølgende. 

På vægten er det vigtigt, at barnet lægges på et blødt underlag - på siden eller på maven - og med noget omkring sig. Det hjælper barnet til at bevare balancen. Vær meget opmærksom på stimuli i rummet. Måske har barnet brug for en pause før eller efter vejningen.

Når barnet bliver ældre og kommer til ammetræningen og eventuelt vejes før og efter amning, er det fortsat vigtigt at være opmærksom på barnets signaler og behov for støtte i forbindelse med vejningen. 

​Det tidligt fødte barn sover meget. Søvnen er vigtigt for barnets udvikling og for at samle ny energi. 

Største delen af tiden sover det for tidligt fødte barn en let søvn og er kun ganske kort tid i dyb søvn. Resten af tiden er barnet let vågen eller i stadier af døsighed. Barnet skifter tit mellem let søvn og døsighed. 

Pleje og andre opgaver skal så vidt muligt foregå, når barnet er døsigt eller vågent. Når det ikke kan lade sig gøre, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan barnet tilgås, når det sover, for at støtte barnet i at være i balance.

Et umodent barn kan sove dybt, men på grund af umodenheden vil den dybe søvn ofte medføre ubalance. Det viser sig ved lav iltmætning, overfladisk langsom vejrtrækning, ændret kulør og oplevelsen af at barnet bliver slapt. Her må barnet ofte "vækkes", hjælpes væk fra den dybe til den lette søvn.

Det for tidligt fødte barn kan græde, men gråden er som regel et tegn på ubehag.
Efterhånden som barnet modnes, bliver gråden i en alder af 34-35 uger også en mulighed for barnet til at gøre opmærksom på behov som kontakt, tryghed og sult​.