Indhold

Denne CAG handler om at forbedre forebyggelsen af kroniske inflammatoriske sygdomme, især børneastma. En skæv mikrobiel sammensætning og modningsproces i både tarm og luftveje i det tidlige liv kan påvirke risikoen for senere udvikling af astma og allergi. Forekomsten af astma og andre kroniske inflammatoriske sygdomme er mere end fordoblet i løbet af det sidste halve århundrede i den vestlige verden. Mellem 250.000 og 300.000 voksne danskere har diagnosen astma og i alt 7-10 % af skolebørn i Danmark har astma.

Vi udnytter, at vi i COPSAC har fulgt 700 danske børn tæt fra fødslen og har vist, at en umoden bakteriesammensætning i tarmen ved 1-års alderen medfører en væsentlig øget risiko for at udvikle astma og allergi. 

I CAG’en samarbejder vi om at tilføje mekanistisk indsigt og årsagssammenhæng til disse resultater. Vi udnytter data fra den samme gruppe børn til at identificere miljø- og værtsfaktorer, der har betydning for udvikling af en sund bakteriel modning, der beskytter mod sygdom. De beskyttende bakteriesammensætningers genetiske komposition og funktionelle egenskaber bliver aktuelt undersøgt ved dyb dataanalysefor at identificere specifikke gavnlige bakteriesamfund samt de bioaktive bakterielle produkter, de producerer, og hvordan de interagerer med immunsystemet m.m. På Biologisk Institut ved Københavns Universitet bliver bakteriernes indbyrdes samspil undersøgt og de biologiske effekter (anti-inflammatoriske, immune regulerende mf. ) af disse bliver testet i eksperimentelle modelsystemer i samarbejde med forskere ved New York University.

Perspektiv

Forskningssamarbejdet i CAG’en har som perspektiv at udvikle en ny metode til forebyggelse af astma og allergi ved manipulation af tarmens bakteriesamfund tidligt i livet. Studiet sigter mod at identificere hvorledes gavnlige bakterier kan sammensættes til en sygdomsforebyggende kombination, samt hvilke børn der kan have gavn af sådan en behandling. Forebyggelse af disse sygdomme vil have stor indflydelse for den enkelte familie og for samfundet som helhed. Målet er at fremstille en sygdomsforebyggende bakteriel cocktail, som skal testes på nyfødte, for at dokumentere den kliniske effekt af probiotika tilskud igennem det første leveår.