Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​

Tidlig hjemmebehandling (THB)

Tilbud om tidlig hjemmebehandling (THB)

Sidst i indlæggelsesforløbet på Behandling af Nyfødte, sengeafsnit 1, er barnet stadig lille men ellers raskt. ​​Barnet er dog endnu ikke modent til at spise hele behovet ved bryst eller ved flaske og har derfor brug for at få suppleret måltiderne med sondemad.

Denne del af indlæggelsen kan enten tilbringes på Behandling af Nyfødte, sengeafsnit 1, Herlev Hospital, eller som tidlig hjemmebehandling (THB) fra afsnittet. Se herunder, hvilke kriterier der skal være opfyldt for THB.

Forberedelse til THB

Ved et tidlig hjemmebehandling passer man som forældre selv sit barn derhjemme i vante omgivelser. Inden man kommer hjem, vil kontaktsygeplejersken og en THB-sygeplejerske - en sygeplejerske fra afdelingen med lang erfaring - vejlede i pasning og den daglige omsorg for barnet. De vil også undervise i at give sondemad, etablering af amningen eller give flaske og meget andet med udgangspunkt i denne uddybende information om tidlig hjemmebehandling (THB)

Kontakt til Behandling af Nyfødte

​Vælger man THB, vil man blive udskrevet fra sengeafsnittet, men stadig være tilknyttet. 
Det betyder, at man som forældre kan ringe til Behandling af Nyfødte, sengeafsnit 1, døgnets 24 timer, og ved bekymring kan man komme ind og få tjekket sit barn.​

Besøg i Behandling af Nyfødte + videobesøg

Der planlægges et ugentlig besøg i Behandling af Nyfødte samt et ugentligt videobesøg med THB-sygeplejersken. Besøgene har til formål at vejlede og støtte forældrene og at se til, at barnet er rask og trives.  

Link til kort beskrivelse af forløbet af tidlig hjemmebehandling (THB) 

Forudsætninger for tidlig hjemmebehandling

En række forhold skal være til stede, for at THB kan komme på tale: 

  • Barnet er født for tidligt eller har været indlagt som syg nyfødt på Behandling af Nyfødte, sengeafsnit 1
  • Forældrene er selv interesserede i at få barnet hjem på tidlig hjemmebehandling
  • Barnets mor forstår, taler og læser dansk eller engelsk
  • Familien bor i Afdeling for Børn og Unges optageområde (link til optageområdet)
  • Barnet har fortsat behov for supplerende sondemad
  • Forældrene kan give barnet mælk på sonde og eventuelt selv lægge sonden på barnet
  • Forældrene kan selvstændigt observere og passe barnet
  • Forældrene har anskaffet relevant babyudstyr (herunder boxette og elektrisk malkemaskine).

Gode erfaringer

Der er gode erfaringer med THB - ikke kun i vores afdeling, men også på andre børneafdelinger.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden