Hver 4. kræftoverlever udvikler en behandlingskrævende depression. Det er vigtigt, at du går til din praktiserende læge for at blive udredt og få den rigtige hjælp.
Hvad kan du selv gøre?
- Tal med dine pårørende, om hvordan du har det
- Inddrag din praktiserende læge, som blandt andet kan henvise dig til en psykolog
- Gør noget for dig selv, som du holder af
- Mærk efter hvordan du har det og reager, hvis du oplever dig nedtrykt og deprimeret i en længere periode. Det er normalt at have dage, hvor det føles uoverskueligt og svært, men hvis følelserne overtager din hverdag, så har du brug for hjælp.
Angst for tilbagefald
Angstfor tilbagefald er en helt naturlig og udbredt reaktion efter en kræftsygdom. Det er vigtigt at huske, at bekymringer ikke er det samme som et reelt tilbagefald, og det er helt normalt at være bekymret.
Hvad kan du selv gøre?
- Acceptér dine følelser: Tillad dig selv at være bange, ked af det eller vred i stedet for at skubbe følelserne væk. Det er en de af processen.
- Adfærd og fokus: Træn dig selv i ikke at reagere på hver negative tanke eller kropslige fornemmelse. Prøv at lade tankerne passere uden at de styrer din dag.
- Skab struktur: Hold fast i de sunde rutiner, der giver dig tryghed og energi i hverdagen.
- Professionel støtte: Hvis du oplever svær helbredsangst eller mistrivsel, er det en god idé at tale med en professionel. Mange kommuner og organisationer tilbyder specifikke forløb, som eksempelvis kan findes via Kræftens Bekæmpelse, eller andre patientforeninger.
Smerter
Oplevelsen af smerter er individuel. Det er kun dig der kan mærke, hvordan smerten føles, og hvor slem den er. Smerter kan ofte ændre sig med hensyn til, hvordan de føles. De kan være vedvarende eller forbigående. De kan opleves som dunkende, jagende, stikkende eller brændende. Smerter kan være alt fra tålelige til uudholdelige.
Den hyppigste grund til smerter er selve kræftsygdommen, men kræftbehandlingen kan også i nogle tilfælde medføre smerter. Det kan for eksempel være på grund af forstoppelse, muskelømhed, muskelspændinger eller smerter i fingre og tæer. Nogle former for medicinsk kræftbehandling kan give knoglesmerter. Infektioner kan også give smerte.
Ring 112
- ved stærke bælteformede smerter eller trykkenfor brystet / ryggen
- ved meget stærke smerter.
Hvad kan du selv gøre?
- Skriv dagbog. Beskriv i nogle dage, hvor dine smerter sidder, hvordan de er pă en skala 1 til 10, og på hvilke tidspunkter de forekommer
- Find ud af, hvad der forværrer eller lindrer smerten, fså du kan afhjælpe smerten - og måske planlægge ud fra det
- Hold din læge orienteret Mange gange er det din praktiserende læge, der skal hjælpe dig med den smertestillende behandling. Det er derfor vigtigt, at du holder din læge orienteret om, vordan du har det, så du får den bedste hjælp.
Seksuelle udfordringer
Det er helt almindeligt, at kræftsygdom og behandling kan medføre, at man i perioder eller under behandlingen og efterfølgende kan miste lysten og evnen til at have samliv, som man plejer.
Kroppen kan forandre sig, og det kan være svært at vænne sig til. Man føler sig måske ikke lige så attraktiv længere, hvis udseendet har ændret sig på grund af operation eller medicinsk kræftbehandling. Det kan for eksempel være, at man har fået en stomi, har mistet sit hår, har tabt sig, eller at fedtet fordeler sig anderledes på kroppen.
Man kan være psykisk belastet af hele situationen, hvor både koncentration og humør også kan være påvirket. Dette gælder både under behandlingen og kan opleves i lang tid efter, og omtales her som en senfølge til behandlingen.
- Som kvinde kan der være gener som tørhed i skeden, smerter ved samleje og nedsat evne til at få orgasme.
- Som mand kan potensen være svækket, og der kan opstå rejsningsproblemer eller smerter ved sædafgang.
Selvom det kan være svært at vænne sig til sin ændrede krop, kan det være en stor hjælp at arbejde med at forstå sine reaktioner og med tiden acceptere det ændrede udseende.
Hvad kan du selv gøre?
- Tal med din partner, om hvordan du har det og hvad der er svært for dig
- Fortæl din partner, hvad der er godt, og hvad der måske er ubehageligt eller gør ondt
- Gør noget godt for dig selv
- Tal med din partner om at give knus og kys
- Hold om hinanden - berøring er vigtigt
- Planlæg, så I har tid til at nyde hinandens selskab.
Det er vigtigt, at du får du får talt med en sygeplejerske eller læge, hvis du og din partner er generet af et ændret seksualliv under og efter behandlingen. Det er også muligt at få en henvisning til sexologisk rådgivning - eller man kan henvende sig til sin praktiserende læge.