Hospitalspræst

Hospitalspræsterne står til rådighed for patienter og pårørende med bl.a. samtaler. De taler med alle - uanset hvilken overbevisning du har.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Hospitalspræsterne Karen-Bolette Erhard Berg (vikar) og Matilde Nordahl Svendsen er ansat af folkekirken og betjener patienter og pårørende med tilknytning til Herlev Hospital. Præsterne står blandt andet til rådighed med samtaler og har tavshedspligt. 

Præsterne er vant til at tale med mennesker i alle situationer, lige meget hvilken tro eller religiøs overbevisning du har. De har ingen dagsorden, men tager gerne udgangspunkt i en fortolkning af livet set ud fra et kristent perspektiv. 

Hospitalspræsterne holder desuden gudstjenester, udfører kirkelige handlinger og underviser på Herlev Hospital. Personalet på afdelingerne kan hjælpe med at kontakte en hospitalspræst.

Kirkerum/stillerum

Herlev Hospital har indrettet et kirkerum/stillerum, som du kan benytte døgnet rundt, uanset tro. Det ligger lige ved forhallen - indgangen er over for kiosken ved siden af elevatorerne. 

Gudstjenester

Der er gudstjeneste i kirkerummet hver anden tirsdag kl. 14.00 (I lige uger) . Juleaften fejres der julegudstjeneste i Store Mødesal ved forhallen. Gudstjenester i kirkerummet transmitteres over intern radio.

​Andre trosretninger

Hvis du tilhører en anden trosretning, har du mulighed for at få besøg af en repræsentant for din trosretning. Også her formidler hospitalspræsterne eller personalet gerne kontakten. 

Der er  mulighed for kontakt til fx imam eller etnisk ressourceteam​ på hospitalet.​

Informationsmaterialer

Informationsmateriale til pårørende ved dødsfald.



Redaktør