Gå til hovedindhold
Tilbage til forsiden
Urinvejssygdomme, forskning
  • Mere
    • Bevillinger
    • Forskning
    • Nyheder
    • Om Urinvejssygdomme, forskning
    • Publikationer
    • Samarbejde
  •  ×
  • Bevillinger
  • Forskning
  • Nyheder
  • Om Urinvejssygdomme, forskning
  • Publikationer
  • Samarbejde
    › Forskning
    Mere om Urinvejssygdomme
    • Urinvejssygdomme
      • Blærekræft
      • Deltagelse i studie
      • Lægemiddelforsøg
      • Mandlig infertilitet
      • Prostatakræft
      • Rehabilitering efter behandling
    Skip Navigation LinksUrinvejssygdomme›Forskning›Kirurgisk udtagning af sædceller hos mænd behandlet med knoglemarvstransplantation i barndommen

    Kirurgisk udtagning af sædceller hos mænd behandlet med knoglemarvstransplantation i barndommen


    Sideindhold

    Baggrund:

    Knoglemarvstransplantation har i høj grad forbedret sygdomsforløbet for børn ramt af aggressiv blodkræft, hvor den traditionelle behandling med kemoterapi ikke har været tilstrækkelig. For-behandlingen med høje doser kemoterapi og evt. helkropsbestråling inden transplantationen giver imidlertid ofte alvorlige bivirkninger og senfølger. Infertilitet, altså manglende evne til at få børn, er en af de hyppigste senfølger.

     Dette projekt udspringer af resultaterne fra et dansk studie omkring påvirkning af
    testikelfunktionen efter knoglemarvstransplantation i barndommen. Studiet viste, at 69% af de undersøgte mænd ikke havde sædceller i deres sædprøver ca. 20 år efter transplantationen. Dermed har de ikke umiddelbart mulighed for at opnå biologisk faderskab.

    Hvad vil vi undersøge og hvordan:

    I andre patientgrupper, hvor der ikke findes sædceller i sædprøven, anvendes en operation kaldet mikrodissektion af testiklerne, hvor man forsøger at udtage sædceller direkte fra testiklen til brug i fertilitetsbehandling. Denne metode har imidlertid ikke været tilbudt knoglemarvstransplanterede mænd, hvorfor vi nu ønsker at undersøge, hvorvidt det er muligt at udtage sædceller med mikrodissektion hos denne patientgruppe. Hvis det er muligt, får de knoglemarvstransplanterede mænd en chance for biologisk faderskab.

    Vores hypotese er, at det er muligt hos 10-30% af de knoglemarvstransplanterede mænd uden sædceller i sæden at udtage sædceller direkte fra testiklen vha. mikrodissektion, til brug i fertilitetsbehandling.

     Vi håber, at projektets resultater kan være vejledende for, at denne type operation rutinemæssigt kan tilbydes infertile mænd efter knoglemarvstransplantation i barndommen. Studiet vil på verdensplan være det første og største der systematisk undersøger resultatet af mTESE operationen hos denne patientgruppe.

    Hvem kan deltage i studiet:

    Mandlige patienter mænd der i perioden 1980-2010 er behandlet med knoglemarvstransplantation i deres barndom, og som efter behandlingen følges på Rigshospitalet og som har deltaget i vores tidligere studie omkring påvirkning af testikelfunktionen efter knoglemarvstransplantation i barndommen, kan deltage i studiet. Desuden skal tidligere sædprøver har været uden sædceller.

    Man kan ikke deltage, hvis man er i behandling med testosteron eller hvis patienten har fået frosset sædceller ned på et tidligere tidspunkt og disse er tilgængelige og brugbare til fertilitetsbehandling, eller hvis man har ejakulationsforstyrrelser, hvor sædceller vil kunne udtages på anden vis.

    Er du interesseret i at vide mere om, hvad det vil sige at være forsøgsperson, så læs mere på siden for forsøgpersoner. siden for forsøgspersoner

    Hvem udfører projektet:

    Projektet udføres af læge Christian Fuglesang S. Jensen og professor Jens Sønksen i samarbejde med kolleger på Rigshospitalets BørneUngeKlinik og Afd. for Vækst og reproduktion foruden professor Dana Ohl fra University of Michigan, USA.

    Økonomisk støtte:

    Projektet er støttet af CC Klestrup og hustru Henriette Klestrups Mindelegat.

    Vil du vide mere?

    Send en e-mail til læge Christian Fuglesang S. Jensen


    Redaktør
    Diana Lyng Christensen
    For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke.
    Indtast en gyldig e-mail-adresse.

    Send
    Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen
    • Tilgængelighedserklæring
    • Ophavsret
    • Persondatapolitik
    • Cookies
    Herlev Hospital Borgmester Ib Juuls Vej 1 2730 Herlev
    Telefon: 3868 3868 E-mail: Skriv til os
    Facebook Twitter LinkedIn
    Publiceringsdato: 24-06-2020 15:12