Gå til hovedindhold

Velkommen til Senfølger efter kræft, klinik 7

Til patienter med komplekse senfølger efter kræft

I denne velkomstpjece har vi samlet nogle oplysninger, som du kan få brug for som patient hos os.

Du er blevet henvist til vores regionale klinik, fordi vi tilbyder udredning, behandling og opfølgning til patienter med komplekse senfølger efter kræft fra hele Region Hovedstaden. Det vil sige fysiske, psykiske og sociale senfølger, der er opstået efter kræft.

For at du skal få et så godt og trygt forløb som muligt hos os, er de læger og sygeplejersker, du møder, specielt knyttet til klinikken.

Til vores klinik har vi også et Videnscenter for Senfølger efter Kræft, hvor vi samler, deler, udvikler og forsker i viden om senfølger. 

Med venlig hilsen

Ledelsen af Senfølger efter kræft, klinik 7: Ledende overlæge Gosia Tuxen, oversygeplejerske Heidi Kallehauge Terndrup og Sundhedsadministrativ leder Jannie Bidstrup

Indkaldelse og mødetid

Du modtager din indkaldelse med mødetid i e-Boks eller med brev med dato og tidspunkt for dit besøg.

Vi anbefaler, at du møder op 10-15 minutter før din aftalte tid, så du i ro kan registrere din ankomst og finde dig til rette.

Når du ankommer, kan du registrere dig på velkomststanderen og derefter tage plads i venteområdet. Personalet kalder dig ind, når det er din tur.

Reception - tider, kørsel og spørgsmål

Kontakt receptionen, hvis du har brug for at bestille kørsel, ændre kørsel, eller hvis du har spørgsmål.

Hverdage klokken 8.00-15.00
Telefon 38 68 74 44

Sundhedskort

Husk at medbringe dit sundhedskort.

Dine personlige data 

Region Hovedstaden bruger de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Du kan læse mere om formålet med vores brug af personoplysninger og dine rettigheder på www.regionh.dk/persondatapolitik

Herlev Hospital er et universitetshospital

Det betyder, at vi også har ansvar for at uddanne fremtidens sundhedspersonale, og at det er en del af hverdagen i afdelingen.

Du kan derfor møde læger, der er under uddannelse. De arbejder altid under tæt vejledning og supervision af erfarne læger i klinikken.

I løbet af dit behandlingsforløb kan du også møde forskelligt sundhedspersonale. Det kan for eksempel betyde, at du ikke nødvendigvis ser den samme læge ved hver behandling.

Pårørende - bisidder

Du er velkommen til at tage pårørende med til samtaler, men det er ikke muligt at have pårørende med til selve behandlingerne, med mindre der er en særlig aftale. 

Du er også velkommen til at ringe til dine pårørende under samtaler med sundhedspersonalet, så de kan være med på telefon/Skype/Face Time.

Lydoptagelse 

Det kan være svært at huske, hvad der bliver sagt ved samtaler med sundhedspersonalet. Du er derfor velkommen til at lydoptage dine samtaler med sundhedspersonalet for eksempel på din telefon. Vi beder om, at du forud for samtalen oplyser vores personale om, at du vil optage samtalen.

Ventetid

Der kan af og til opstå ventetid. Det skyldes, at der kan opstå uventede situationer, som for eksempel

  • akutte patienter
  • ekstra undersøgelser
  • forsinkelser i forbindelse med transport til klinikken.

Kontakt til praktiserende læge

Det er vigtigt, at du har en god kontakt til din praktiserende læge. Din praktiserende læge fortsætter nemlig med at tage sig af de helbredsmæssige problemer og receptfornyelser, der ikke har med din kræftsygdom at gøre. Vi holder løbende din praktiserende læge informeret, også hvis der sker ændringer i dit behandlingsforløb.

Din elektroniske journal

Se dine sundhedsoplysninger via

Penge og værdigenstande

Der kan desværre ske tyveri, derfor anbefaler vi, at du er opmærksom på din taske og eventuelle værdigenstande. Du er selv ansvarlig for tøj og medbragte ejendele.

Forplejning

Hvis du skal være her i længere tid, kan det være en fordel at have mad med. Der er også mulighed for at købe mad i 7-Eleven på Gernes' Torv (forhallen).

7-Eleven

Døgnåben.

Internet 

Du kan få gratis adgang til internettet via hospitalets trådløse netværk.

  • Vælg RegHGaest
  • Åbn internet
  • Indtast e-mail og log på.

Parkering

Du kan parkere gratis på hospitalets område. Det er en god ide at komme i god tid, så du kan nå at finde en ledig p-plads. Der er tidsbegrænset parkering flere steder på hospitalet. Husk derfor at stille p-skiven.

Kom i god tid, hvis du er i bil - det kan være svært at finde en parkeringsplads, sæt derfor god tid af til parkering. Hvis dit ophold varer længere end 3 timer, kan du forlænge din parkeringstid. Ring til Informationen på telefon: 38 68 38 68, og oplys bilens registreringsnummer (nummerplade) og dit mobilnummer. Husk at kontrollere den sms, du modtager. Du kan se, hvor du kan parkere og læse mere om reglerne på www.herlevhospital.dk/findvej

Om Afdeling for Kræftbehandling

Afdeling for Kræftbehandling, Herlev Hospital – en del af Herlev og Gentofte Universitetshospital – er en af Danmarks største og førende kræftafdelinger. med international ekspertise inden for behandling af kræftsygdomme. Vi giver strålebehandling, kemoterapi og behandling med nye specielle stoffer, der virker mod kræft. Derudover behandler afdelingen også komplekse senfølger efter kræft.

Afdelingen består af et sengeafsnit, 7 klinikker og en Stråleterapi, nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK), Klinisk Forskningskoordinerende Enhed (KFE), Videnscenter for medicinsk behandling af Kræft i Bugspytkirtlen (VKB), Stråleterapiens Forskningsenhed(Forskningscenter for rehabilitering (CORE-cancer), Videnscenter for Senfølger efter Kræft, Laboratoriet og en dyrestald.

Opdelt i klinikker
Vi koncentrerer os om bestemte sygdomme i de enkelte klinikker. På den måde sikrer vi, at vi har en høj grad af specialviden.

Klinik 1 - kræft i hoved-halsområdet, skjoldbruskkirtel, lunger og hud              
Klinik 2 - kræft i tarm, galdeveje, endetarmsåbning og lever.                                
Klinik 3 - brystkræft                                                                                                      
Klinik 4 - kræft i nyrer, blære, underliv og blærehalskirtel (prostata).                    
Klinik 5 - modermærkekræft, kræft i bugspytkirtlen                                     
Klinik 6 - sarkom                                                                                                         
Klinik 7 - senfølger efter kræft.

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden