Gå til hovedindhold

Velkommen til Infektionssygdomme, klinik 1

Vi vil gerne byde dig velkommen til Infektionssygdomme, klinik 1 i Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev Hospital. I denne patientinformation har vi samlet nogle af de informationer, du kan få brug for som patient.

Om Infektionssygdomme, klinik 1

I Infektionssygdomme, klinik 1 varetager vi undersøgelse og behandling af infektionsmedicinske sygdomme.

Praktiske informationer

Infektionssygdomme, klinik 1 ligger på Borgmester Ib Juuls Vej 1, opgang 1, etage 2.

Åbningstid

Mandag - fredag kl. 8.00-15.00.

Hvis du oplever forværring af din sygdom

Hvis du skulle opleve en pludselig forværring
af din sygdom, bør du ringe til os.

  • I Klinikkens åbningstid: I åbningstiden kan du ringe til sygeplejersken på telefon 38 68 34 52. Sygeplejersken træffes bedst mellem kl. 8.00 - 10.00.
  • Uden for klinikkens åbningstid: Ved akut sygdom relateret til dit forløb, kan du ringe til Bagvagten telefon 38 68 20 53 eller Mellemvagten telefon 38 68 21 13.

Kontaktpersoner

I klinikken vil du efter din første kontakt blive tildelt en sygeplejerske som din kontaktperson.

Ved første lægesamtale vil du få tildelt en lægelig kontaktperson.

Dine kontaktpersoner har ansvar for at sikre:

  • At der tidligt i forløbet, med dit samtykke, er lagt en plan for dit klinik forløb, hvad angår udredning, behandling og pleje.
  • At planen løbende justeres i forhold til undersøgelsessvar og din tilstand, så du oplever kontinuitet i forløbet.
  • At du og evt. dine pårørende er informeret om dit forløb og du får svar på dine spørgsmål.
  • At der så tidligt som muligt lægges en plan for afslutningen af dit forløb i klinikken.

Konsultation

Hver gang du møder i klinikken, beder vi dig melde din ankomst i skranken. Du er velkommen til at tage en pårørende med til samtale, undersøgelse og behandling.

Efter lægekonsultationen vil du evt. blive kaldt ind til sygeplejersken mhp. den videre plan.

Ventetid

Vi gør vores bedste for at undgå ventetid, men ved akutte opgaver, eller i de tilfælde, hvor det vurderes, at en samtale kræver mere tid end planlagt, kan det forekomme. 

Du vil, så vidt det er muligt, blive informeret om ventetid, når du ankommer.

Medbring evt. læsestof, hvis der skulle opstå ventetid. Vi håber på din forståelse.

Medicin

Vi udskriver recepter på den medicin, som bliver ordineret af vores læge mens du er i et forløb hos os. Giv venligst besked i god tid, når du har brug for ny recept.

Hvis du er i tvivl om, hvilken medicin du får, dosis, eller hvorfor du får den, kan du altid spørge personalet.

Information til egen læge

Hver gang en læge i Infektionssygdomme, klinik 1 skriver noget i din journal, bliver der sendt en kopi af notatet til din egen læge.

Afslutning af forløb

Inden du bliver afsluttet i klinikken, vil vi orientere dig om videre behandling. Du får samtidig at vide, hvilke hensyn du skal tage til dit helbred.

Når du afsluttes i Infektionssygdomme, klinik 1 sender vi et resumé af dit behandlingsforløb samt et udskrift af den medicin du skal tage fremover til din egen læge.

Når du er blevet afsluttet fra klinikken, varetager din egen læge kontrol og efterbehandling.

Penge og værdigenstande

Infektionssygdomme, klinik 1 påtager sig intet ansvar for medbragte penge og værdigenstande.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden