Hvorfor skal jeg udføre blevejningstesten?
Du skal udføre en blevejningstest, så vi kan måle, hvor meget urin du lækker i bindet per døgn.
Hvornår skal jeg udføre blevejningstesten?
Du skal udføre testen over to hele, typiske døgn, der omfatter de aktiviteter, som plejer at medføre urinlækage.
Du skal udføre testen så tæt på din kontroltid som muligt - evt. i dagene før.
Hvordan udfører jeg blevejningstesten?
Du skal bruge dine egne, sædvanlige bind til testen.
Du anbringer de brugte bind enkeltvis i tætte plastikposer og medbringer dem til din kontroltid i Kvinde- og Bækkenbundssygdomme, klinik 1. Du skal desuden tage et ubrugt bind med, som vi kan veje, så vi kan udregne din lækage.
Du kan også selv veje plastikposerne med de brugte bind i, inden du tager hjemmefra. Husk at skrive den samlede vægt op.