Hvad er Synacthen?
Synacthen er et syntetisk fremstillet hormonstof, der indeholder et binyrebarkstimulerende middel.
Når binyrebarken bliver stimuleret med Synacthen, kan man se, om dannelsen af binyrebarkhormonet kortisol er normal.
Hvad er formålet med testen?
Testen kan hjælpe med at vurdere, om du producerer nok af binyrebarkhormonet kortisol.
Forberedelse
Er du i behandling med binyrebarkhormon (i form af Hydrokortison tabletter, spray, inhalationer eller hudcreme), skal du holde pause med denne behandling i 24 timer før testen. Får du Prednisolon tabletter, skal du holde pause i 48 timer. Det vil være aftalt med lægen.
Der er i øvrigt ingen forberedelse i forbindelse med testen.
Hvordan foregår testen?
- Når du ankommer til klinikken, får du lagt et plastikrør i en blodåre i armen. Der bliver taget en blodprøve via plastikrøret, og du får derefter en lille mængde hormon (Synacthen) indsprøjtet gennem dette.
- Efter 30 minutter bliver der taget endnu en blodprøve gennem plastikrøret. Plastikrøret bliver så fjernet, og testen er overstået.
Testen tager ca. 1 time.
Bivirkninger
Du kan risikere at få en varmefølelse samt let kvalme og mavekneb lige efter indsprøjtningen. Det varer højest få minutter.
Hvor og hvornår foregår testen?
Testen foregår i det afsnit, du er tilknyttet:
Hormon- og Stofskiftesygdomme, klinik 1, Borgmester Ib Juuls Vej 1, opgang 1, etage 1.
Medicinske Sygdomme, klinik 1 Borgmester Ib Juuls Vej 1, opgang 1, etage 2.
______dag d. ______ kl.______