Gå til hovedindhold

Skedeindgangen, operation for gener ved (woodruff operation)

En woodruff operation er en mindre operation, som har til formål at fjerne gener ved skedeindgangen.

Hvad er en Woodruffs operation?

Det er en mindre operation, hvor du får fjernet det område ved skedeindgangen, hvor der er gener. 

Hvorfor skal jeg have denne operation? 

Operationen udføres oftest, når der er gener som følge af hudsygdom, infektion eller smerter.

Hvordan foregår operationen?

Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer ca. 20 minutter.

Det område, hvor huden bliver fjernet, dækkes med en lille del af den bageste skedevæg, som syes ned til hudkanten. Såret lukkes efterfølgende med tråd, der opløser sig selv. 

Hvordan skal jeg forberede mig til behandling? 

Det er vigtigt, at du fjerner kønsbehåringen foran skedeåbningen.

På grund af bedøvelsen skal du møde fastende. 

Du kan læse mere i de patientinformationer, som du får udleveret: ”Når du skal bedøves” og ”Forberedelse til operation”

Hvordan med smerter efter operationen?

Der kan være svie og smerter i såret.

Ved smerter anbefaler vi, at du tager 2 tablet Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol) á 500 mg 4 gange dagligt. 

Præparatet kan købes i håndkøb på apoteket. 

Hvilke komplikationer kan behandlingen 
medføre?

Komplikationer er sjældne.

Der kan opstå overfladisk infektion i såret. Dette ødelægger ikke resultatet, men såret kan være længere tid om at hele. 

Hvornår kan jeg blive udskrevet?

De fleste kan gå hjem efter et par timer.

Du skal være velbefindende, have været oppe at gå og have ladt vandet. 

Hvordan skal jeg forholde mig efter udskrivelsen?

Såret skal holdes så rent og tørt som muligt, specielt i forbindelse med toiletbesøg.

Du skal skylle såret med håndbruser efter vandladning og tørre forsigtigt.

Du skal vaske såret med vand og en mild sæbe efter afføring. Såret heler i løbet af 2 -3 uger.

Hvordan skal jeg undgå infektion?

Indtil såret er helet, anbefaler vi, at du undgår:

  • samleje
  • havbad, karbad og svømmehal. 

Hvordan med sygemelding?

Vi anbefaler sygemelding i en uge. 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden