Et nyfødt barns signaler

Barnet kommunikerer med omgivelserne ved hjælp af signaler - signalerne er barnets sprog. Barnet fortæller, om det er i balance eller ubalance, om det er klar til stimuli eller er udfordret. Barnet fortæller, hvad det har brug for støtte til for at udvikle sig og for at holde sig i balance.

Et for tidligt født barn bruger andre signaler, når det kommunikerer med omgivelserne, sammenlignet med et barn, der er født til tiden. Det for tidligt fødte barns signaler er ofte sværere at se og forstå. Barnet kommer i ubalance, hvis det oplever en mængde af opgaver og stimuli, som er mere end det, barnet kan klare i forhold til sin udvikling. Opgaver skal forstås som fx bleskift, vask, måltider, vejning, forflytning og undersøgelser.

NIDCAP

På Behandling af Nyfødte arbejder vi ud fra NIDCAP-principperne. Det betyder, at vi støtter børnenens udvikling ved at tilpasse omsorg, pleje og behandling til det enkelte barns udviklingsniveau.
NIDCAP: Newborn Individualized Developmental Care and Assessment Program 

Signalerne - tegn på balance og tegn på ubalance

Hos et for tidligt født barn i balance finder man:

• Normal og stabil iltmætning
• Normal puls for alderen
• Pæn og stabil kulør
• Rolig - men dog ofte uregelmæssig - vejrtrækning
• Stabil temperatur
• Barnet ligger roligt og afslappet med arme og ben bøjede, samlede og tæt ind til kroppen.
• Ansigtet er afslappet og ser veltilpas ud
• Barnet er sovende, døsigt eller roligt vågen.

Hos et for tidligt født barn, der ikke er i balance, finder man:

• Svingende iltmætning
• Høj puls
• Ændret kulør
• Barnet hikker
• Barnet gaber
• Barnet gylper
• Arme og ben strækker og bøjer sig
• Barnet græder
• Barnet laver grimasser.

Barnet er udfordret og har brug for støtte til atter at genfinde balancen.

Støtte og selvberoligende adfærd

Når barnet er i ubalance, når det er blevet udfordret over evne, vil barnet selv gøre alt for at komme i balance igen. På grund af umodenhed, lavt energiniveau og nogle gange sygdom, har det for tidligt fødte barn brug for støtte fra sine forældre, plejepersonale, læger, udstyr og omgivelser for at opnå og opretholde balancen.

Støtten kan have forskellige former - eksempelvis: 

• Udstyr: Hjælp til at ilte og trække vejret, hjælp til at holde varmen
• Få mad
• Hjælp til at komme af med luft fra mave og tarme
• Hjælp til at komme af med afføring
• Behandling for evt. sygdom, fx en infektion
• Hænder, der holder på barnet og hjælper med at samle arme og ben, aer barnet, hvis det er klar til det
• Lejring, der hjælper barnet til at holde sig samlet, rolig og i en god stilling. Hjælp til at ændre stilling
• Nærhed og tryghed i form af hud-mod-hud kontakt og dæmpet og rolig talen til barnet.

Et barn fødes med evnen til at berolige og regulere sig selv for at skabe balance, men jo yngre barnet er, des mere har det brug for ovennævnte støtte til at kunne berolige sig selv.

Eksempler på, hvad barnet gør for at berolige sig selv:

• Forsøger at tage sine hænder op til ansigtet og munden.
• Holder sig selv i hånden
• Holder sine arme og ben bøjede og i ro ved at søge afgrænsninger i sine omgivelser eller finde fosterstilling
• Søger støtte under fødderne
• Griber om og holder fast i noget
• Søger efter noget at sutte på.

Stimuli

Det er nøvendigt for barnets udvikling, at det stimuleres. Det for tidligt fødte barn kan godt tåle stimuli, men i langt mindre grad end et barn født til tiden. Stimuli opleves mere intenst, og det umodne barn har svært ved at skærme sig og lukke stimuli ude. 

Jo yngre barnet er, des færre stimuli har barnet brug for, og des færre stimuli kan barnet tåle. Vær opmærksom på, at for mange stimuli kan medføre ubalance hos barnet.

Stimuli kommer fra miljøet omkring barnet - det er:

• Lyde - især pludselige lyde, men barnet opfanger alle lyde. Begræns fx at tale henover barnet
• Lys - selv med lukkede øjne opfanger barnet lys 
• Lugte - undgå unødige og stærke dufte
• Temperatur - temperaturskift opleves helt anderledes voldsomt af barnet 
• Berøring - en kraftig stimulis. Berøring skal tilpasses barnets modenhed
• Aktivitet omkring barnet - mennesker på stuen samt ind og ud ad døren.

Dagens opgaver

Dit barn oplever hver dag opgaver, som er normale for et nyfødt barn. Når det drejer sig om et for tidligt født barn, skal man være mere opmærksom på barnets udvikling og modenhed i forbindelse med disse opgaver - det kan fx være måltider, vejning, bleskift, vask, lejring, forflytning og søvn.

Forestil dig, at barnet har en pose med energi. Når posen er fyldt op efter længere tids hvile og balance, kan barnet med den rette støtte tåle flere opgaver og mere stimuli. Barnet bruger energien på at forholde sig til de daglige opgaver og til den stimuli, der er omkring barnet.

Barnet bruger energi i forsøget på at holde balance. Jo mindre energi, der er tilbage i posen, des større er sandsynligheden for ubalance. Posen med energi skal herefter fyldes op igen under søvn og hvile - derfor er det vigtigt, at dagens opgaver fordeles og planlægges.

I vores omsorg for og forståelse og behandling af det enkelte for tidligt fødte barn arbejder vi bl.a. ud fra tankerne om at "alting koster", "der ikke er noget, der er bare lige" og "alting påvirker hinanden".

Den første tid hjemme

Når I skal hjem, er jeres barn blevet mere modent, men er fortsat i udvikling. Barnets signaler i forhold til balance og ubalance ændrer sig, og barnet vil have mindre og mindre behov for støtte til at berolige sig selv.   

Det for tidligt fødte barn er som udgangspunkt ikke altid sensitivt. Som forældre må I være opmærksomme på jeres barns reaktioner på stimuli, og I må tilrettelægge jeres liv herefter. Eventuelle senfølger hos for tidligt fødte børn viser sig på mange måder og kan kræve ekstra hensyntagen og støtte.

Videoer og uddybende tekst

Du kan læse meget mere om det for tidligt fødte barns signaler og se en række videoer, der viser NIDCAP-principperne i praksis: 
Scan QR-koden til www.herlevhospital.dk/boern-og-unge (eller gå til hjemmesiden via denne genvej: https://herlevhospital.dk/iy2).