Gå til hovedindhold

Salt og væske

Information om salt og væske til dig med nedsat nyrefunktion

Om salt og væske

Salt kan være medvirkende årsag til at påvirke blodtrykket samt binde væske i kroppen, og du skal derfor begrænse dit indtag af salt. Derudover giver salt øget tørst, hvilket er uhensigtsmæssigt, hvis du samtidig har væskerestriktion. Vi anbefaler, at du vælger madvarer, der er mærket med ”Nøglehullet”, da der i disse fødevarer og produkter er sparet på tilsætningen af bl.a. salt. 

Salt i fødevarer

  • Saltning under madlavningen
  • Bordsalt
  • Bouillon
  • Ost
  • Fiskekonserves
  • Færdigvarer
  • Take-away
  • Brød
  • Kantine- og restaurantmad

Vores anbefaldinger

  • Brug flere krydderier og friske krydderurter
  • Brug ikke Seltin-salt, da indholdet af natrium er erstattet af kalium

De friske krydderurter kan med fordel bruges i krydderurtesmør

Ingredienser

  • 200 g blødt smør (gerne usaltet)
  • Revet skal af ¾ citron (usprøjtet)
  • 1 stor håndfuld frisk dild
  • 1 stor håndfuld frisk persille
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skyl krydderurterne og citronen. Riv citronen og skær krydderurterne fint (det gør intet, at der kommer stilke med). Rør alle ingredienserne sammen.
Læg massen over på et stykke bagepapir med en spiseske og form det til en rulle ved hjælp af bagepapiret. Sæt madsnor i enderne og læg rullen på køl til du skal bruge det.

Nyd krydderurtesmørret til f.eks. brød, kød, fisk eller pastaretter.

Væske

For stort væskeindtag kan være medvirkende årsag til, at der ophobes væske i kroppen, og du skal derfor begrænse dit indtag af væske.

Væske defineres som alt, der har konsistens som yoghurt eller har en tyndere konsistens.

Når du samtidig sparer på salt og meget søde fødevarer, som f.eks. slik, bliver du ikke så tørstig

Vores anbefalinger

  • Brug mindre salt på din mad og salt ved tilberedning
  • Spis velkrydret mad, der ikke er stærk
  • Drik af små glas
  • Fyld en kande med vand, svarende til den mængde væske du må drikke. Hver gang du tager noget at drikke f.eks. kaffe, skal du først hælde tilsvarende mængde vand fra kanden. Når kanden er tom, har du opbrugt din daglige væskemængde.
  • Mål op, hvor meget der er i dine glas/krus/kopper og skriv ned, hvor meget du drikker i løbet af en dag.

Gode tips ved akut tørst

  • Sut på en isterning, undgå at knuse den med tænderne
  • Del en appelsin eller citron i både. Sug saften ud af bådene
  • Tag et syrligt bolche eller tyggegummi (sukkerfri)
  • Brug mundplejemidler, f.eks. kunstig spyt, sugetabletter, gel eller frisk mund spray. Mundpleje produkter kan købes på apoteket. Spørg efter produkter uden fosfat.
  • Fyld et glas med isterninger/knust is i stedet for vand. Tilsæt gerne smag i form af f.eks. citron, lime, chili eller mynte.
  • Mintpastiller eller mintbolcher
  • Børst tænder

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden