Kort om røntgenstråler

Røntgenstråling er elektromagnetisk stråling af samme grundlæggende karakter som fx radiobølger og lys. Røntgenstråling bevæger sig i rette linjer og forsvinder, så snart man slukker for den.

Røntgenstråling adskiller sig fra radiobølger og lys ved at have en meget højere energi. Energien er så høj, at røntgenstrålingen kan påvirke vores celler.

Den høje energi betyder også, at røntgenstrålingen kan trænge igennem materialer, fx vægge og mennesker. Det er denne egenskab ved røntgenstrålingen, der er årsagen til, at man kan bruge røntgenstråler til at lave billeder af kroppen. Billederne hjælper lægerne med at stille en diagnose.

Du kan finde mere information og se en film om røntgenstråling på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ”Røntgenstråler”.

Risici ved røntgenstråler

Vi udsættes hver dag for stråling fra omgivelserne. Strålingen kommer blandt andet fra jorden, luften og fødevarer. Det kaldes for den naturlige baggrundsstråling.

Når vi undersøges med røntgenstråling, udsættes vi for yderligere stråledosis. Når røntgenstråling går gennem kroppen, vekselvirker den med kroppens celler og afsætter noget energi. Effekten af den afsatte energi i kroppen – altså hvor stor skade den afsatte energi forårsager – afhænger af, hvor i kroppen den afsættes. De forskellige organer er ikke lige følsomme overfor stråling. Fx er lungevæv mere følsomt, mens knogleoverfladen er mindre følsom. Effekten afhænger også af, hvor meget energi, der afsættes.

Når cellerne i kroppen rammes af stråling, afsættes der energi i cellerne, og det fører til skader. Skader i cellerne opstår konstant, men kroppen er meget effektiv til at reparere dem. Der er dog skader, der ikke bliver repareret. Det kan føre til permanente forandringer i cellerne eller til celledød. Disse typer skader kaldes henholdsvis senskader og akutte skader.

Røntgenstråler kan altså give skader på kroppen, men fordelen ved at få en korrekt diagnose - og dermed den bedste behandling - er større end den risiko, der er forbundet med en undersøgelse eller skanning, hvor der bruges røntgenstråler.

Risiko for akutte skader

Akutte skader er svigt af organer eller væv som følge af celle-død. Dosis skal over kort tid overskride en vis grænse, før akutte skader kan opstå. De akutte skader opstår, når kroppen ikke kan nå at danne nye celler til erstatning for de døde. Et eksempel på en akut skade er forbrænding af huden eller hårtab. Ved langvarige undersøgelser eller behandling, kan der opstå akutte skader. Se også afsnittet om gennemlysning.

Risiko for senskader

Senskader er udvikling af sygdom i årene efter, man har været udsat for røntgenstråling. I forhold til de dosisniveauer, der anvendes i undersøgelser med røntgenstråling, er der en lille risiko for, at man i løbet af sin levetid udvikler en kræftsygdom.

Kræft som følge af røntgenstråler er 5, 10, 20 år eller længere om at vise sig, og den adskiller sig ikke på nogen måde fra en ”almindelig” kræftsygdom.

Risiko i forhold til alder

Jo ældre man er, jo mindre er risikoen for at udvikle kræft forårsaget af røntgenstråler, fordi der er kortere tid for kræften at udvikle sig i. Børn- og unges celler er mere følsomme overfor røntgenstråler, og derfor er det vigtigt, at børn og unge kun udsættes for røntgenstråler, når lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at opnå en sikker diagnose. Risikoen for børn og unge er ca. 3-5 gange større end for ældre mennesker.

Risikovurdering for udvikling af kræft i forbindelse med forskellige undersøgelser

På baggrund af den målte effekt af meget store doser stråling, fx stråledoser fra atombomber eller kernekraftuheld, kan man med nogen sikkerhed regne sig frem til risikoens størrelse ved de lavere stråledoser. En risikovurdering for på sigt at udvikle en kræftsygdom som følge af røntgenstråling i forbindelse med forskellige undersøgelser kan ses i skemaet herunder.

Tabellen er udarbejdet ud fra SIS' referencedoser fra 2012 (RTG) og 2022 (CT) samt fra Strålingsguiden fra 2013.

Risikoniveauer for udvikling af stråleinduceret kræft til voksne

• Negligeabel risiko (<0,1 mSv): Mindre end 0,0001 %, hvilket svarer til at under 1 ud af 1.000.000 vil udvikle kræft.
• Minimal risiko (0,1-0,3 mSv): Mellem 0,0001 og 0,001 %, hvilket svarer til at 1 ud af 1.000.000 til 1 ud af 100.000 vil udvikle kræft.
• Meget lav risiko (0,3-2,5 mSv): Mellem 0,001 og 0,01 %, hvilket svarer til at 1 ud af 100.000 til 1 ud af 10.000 vil udvikle kræft.
• Lav (2,5-17 mSv): Mellem 0,01-0,1. hvilket svarer til at 1 ud af 10.000 til 1 ud af 1.000 vil udvikle kræft.
• Moderat (>17 mSv): Mellem 0,1-0,2 %, hvilke svarer til at 1 ud af 1.000 til 1 ud af 500 vil udvikle kræft.

Den generelle risiko for at udvikle naturlig forekommende kræft er 25-30 % i befolkningen.

Sådan aflæses tallene i skemaet

Den effektive dosis er et mål for den afsatte energi, og den gør det muligt at sammenligne skadeligheden af forskellige bestrålinger. Effektiv dosis måles i Sievert, forkortet Sv. Som regel angives den effektive dosis i enten tusindedele, forkortet til mSv (milli-Sievert), eller milliontedele, forkortet µSv (mikro-Sievert).

Undersøgelser der benytter røntgenstråling

Der findes tre typer af undersøgelser, hvor man udsættes for stråling:

• Røntgenundersøgelse.
• Gennemlysning.
• CT-skanning.

Røntgenundersøgelse

En almindelig røntgenundersøgelse benyttes til at undersøge tænder, knogler (skelet), bryster (mammografi) og lunger. Ved røntgenundersøgelsen dannes et skyggebillede af det røntgenbestrålede område. Undersøgelsen er hurtig og giver kun en lille stråledosis.

Gennemlysning

Gennemlysning benyttes til at vise levende billeder af de organer, der skal undersøges. Da billedet er levende, kan man følge ændringer i kroppen, og man kan fx følge et kateter, der skal føres ind i pulsåren. Gennemlysning benyttes blandt andet til undersøgelse af mavetarmkanalen, de store blodkar og hjertet. Undersøgelser med gennemlysning giver som regel en højere stråledosis end ved de almindelige røntgenundersøgelser. Når der er tale om længerevarende undersøgelser med gennemlysning fx ved behandling af hjernehindeblødning, bestråles et lille område så intenst, at der kan forekomme midlertidigt hårtab.

CT-skanning

CT-skanning benyttes til at danne detaljerede tværsnitsbilleder af kroppens indre ved hjælp af røntgenstråler. Stråledosis ved CT-skanning er højere end ved røntgenundersøgelser og gennemlysning. Stråledosis afhænger dog af, hvor stort et område, der skal undersøges, og hvor detaljerede tværsnitsbilleder, der er nødvendige. CT-skanning benyttes blandt andet til undersøgelse af indre organer, blodkar, urinveje og hjernen. Fordelen ved en CT-skanning er, at undersøgelsen er hurtig og giver mere information end et røntgenbillede.

Undersøgelser uden brug af røntgenstråling

Der findes andre metoder end røntgenstråler til at skabe billeder af kroppen på. Det kan være undersøgelser som fx MR-skanning (Magnetisk Resonans) og UL- skanning (Ultralyd). De forskellige metoder har forskellige fordele og ulemper.

Du kan læse mere om undersøgelser uden brug af røntgenstråling på www.patienthåndbogen.dk. Søg på MR-skanning eller ultralydsskanning.

Sådan begrænses røntgenskader

For at sikre, at ingen bliver undersøgt unødigt med røntgenstråler, findes der lovgivning og bekendtgørelser omkring røntgenstråler og strålebeskyttelse.

Henvisning til undersøgelser med røntgenstråler

Til enhver undersøgelse, hvor røntgenstråler benyttes, skal der være en henvisning, der fagligt begrunder behovet for undersøgelsen. Det gælder dog ikke screeningsundersøgelser, hvor den faglige begrundelse er beskrevet i screeningsprogrammet.

Når der er tale om gennemlysningsundersøgelser og CT-skanninger, er der altid en speciallæge i radiologi, som vurderer, om undersøgelsen er nødvendig. Der må ikke foretages andre undersøgelser udover de undersøgelser, den henvisende læge har bedt om i henvisningen. Kun efter aftale med en radiolog eller anden læge må der fraviges eller tilføjes til henvisningen.

Instruktioner og protokoller til udførelse af undersøgelsen

Til alle undersøgelser, hvor der anvendes røntgenstråling, findes der en instruktion, som beskriver, hvordan undersøgelsen skal udføres. Derudover skal hvert røntgenapparat være indstillet med bestemte tekniske parametre for hver specifik undersøgelse. På den måde sikres det, at billedet bliver brugbart, og at den der undersøges ikke får unødig ekstra stråling.

Specialiseret personale

Alle undersøgelser skal udføres af enten autoriserede radiografer eller af speciallæger i radiologi. I deres uddannelse har de specielt fokus på stråler og strålebeskyttelse og ved præcis, hvordan røntgenbillederne bliver bedst.

Regler om beskyttelse

Generelt er det kun den person, der skal undersøges, som må være inde i røntgenrummet. Hvis et barn skal røntgenundersøges, må en forælder gerne være inde i røntgenrummet sammen med barnet. Der er dog et krav om, at forælderen skal beskyttes og derfor skal bære et forklæde, der beskytter mod stråler. Hvis der er behov for, at der er personale med til undersøgelsen, vil de også være iført beskyttelse.

I røntgenrummet, hvor undersøgelsen foretages, er der indsat materiale i væggene, så røntgenstrålerne ikke kan trænge gennem væggene og unødigt bestråle fx ventende patienter udenfor røntgenrummet.

Kontrol af apparatur

Røntgenapparaterne bliver kontrolleret med faste intervaller. Det er lovpligtigt, og kontrollerne udføres for at sikre, at billedkvaliteten og dosis er stabil og på samme niveau, som da apparaturet var nyt.

Indberetning af doser til Sundhedsstyrelsen

Med faste intervaller skal hver røntgenafdeling indberette det gennemsnitlige dosisniveau til Sundhedsstyrelsen på de undersøgelser, der giver højst dosis til patienten og for de undersøgelser, der udføres hyppigst.

Sådan beskyttes børn

Jo ældre man er, jo mindre er risikoen for at udvikle kræft forårsaget af røntgenstråler, fordi der er kortere tid for kræften at udvikle sig i. Børn og unges celler er mere følsomme overfor røntgenstråler. Derfor er det vigtigt, at børn og unge kun udsættes for røntgenstråler, når lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at opnå en sikker diagnose. Risikoen for børn og unge er ca. 3-5 gange større end for ældre mennesker.

Når lægen beslutter, at et barn skal undersøges med røntgenstråler, benytter radiografen så vidt muligt undersøgelsesprogrammer, der er specielt egnet til børn. Det betyder blandt andet, at der som regel tages færre billeder, og at der bruges en teknik, så dosis til barnet bliver så lille som mulig.

Beskyttelse af æggestokke og testikler

Æggestokke og testikler er ikke så følsomme over for røntgenstråler, som tidligere antaget, og der er ikke noget forskning, der peger på, at røntgenstråler kan give skader hos eventuelle kommende fostre.

Brug af beskyttelse mod røntgenstråler påvirker billedkvalitet og dosis til de omkringliggende organer, så Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der ikke benyttes beskyttelse.

Sådan beskyttes gravide og kvinder i den fødedygtige alder, når de bliver undersøgt med røntgenstråler

Røntgenstråler kan være skadelige for fostre. Skaden afhænger af, hvor stor stråledosis er, og hvornår i graviditeten, røntgenundersøgelsen foretages. Er du i den fødedygtige alder (15 - 55 år jf. Sundhedsstyrelsen), vil personalet derfor altid spørge dig, om du er, eller der kan være sandsynlighed for, at du er gravid, hvis du skal undersøges i områder på kroppen, hvor et eventuelt foster får røntgenstråling. Det kan fx være røntgenundersøgelse af bækken eller CT-skanning af bughulen. Der er ingen risiko ved at få røntgenfotograferet fx hånden eller brystkassen, når du er gravid.

Vi er særligt forsigtige med at røntgenfotografere gravide. Gravide skal som udgangspunkt kun have taget røntgenbilleder, hvis det har en behandlingsmæssig konsekvens i graviditeten. Hvis du er gravid, skal en radiolog inddrages i beslutningen om, hvorvidt undersøgelsen skal foretages, og man vil altid undersøge, om der findes en anden undersøgelsesmetode, hvor der ikke bruges røntgenstråler fx ultralydsskanning.

Hvis det besluttes, at du som gravid skal undersøges med røntgenstråler tæt på fosteret, tager vi specielle forholdsregler. Det kan fx være, at vi undersøger med lidt færre stråler end vanligt eller tager lidt færre billeder. Radiografen sørger for at indsamle tekniske data, således at en fysiker med speciale i røntgenstråler kan udregne, hvor høj dosis, fosteret har fået.

Uanset om du skal have foretaget en almindelig røntgenundersøgelse, en gennemlysning eller en CT-skanning, vil du aldrig få så høj en stråledosis, at du vil blive anbefalet en abort. Ifølge Sundhedsstyrelsen og internationale anbefalinger skal dosis til foster være godt over 100 mSv, for at en abort skal overvejes. En undersøgelse, som giver høj dosis, fx CT-skanning af mave og bækken, giver en dosis til et foster på 2-25 mSv. Hvis fosteret ikke befinder sig i strålefeltet, vil dosis til fosteret være langt under 1 mSv, hvilket ikke udgør nogen risiko.

Sundhedsstyrelsen har lavet en oversigt over sandsynligheden (i procent) for at få et sundt barn i forhold til dosisstørrelse:

Man har ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem bestråling af forældre før undfangelsen og misdannelser hos et nyfødt barn.

Få mere viden

Du kan finde mere information om røntgenstråler på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ”Røntgenstråler”.

Du kan også finde information på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk. Søg på ’Strålingsguiden ioniserende stråling’.

Du er altid velkommen til at kontakte os på den afdeling, du skal eller er blevet undersøgt på.