Hvad er rejsningsproblemer (erektil dysfunktion)

Rejsningsproblemer er en hyppigt forekommende bivirkning efter behandling for prostatakræft.

Rejsningsproblemer er vedvarende eller tilbagevendende manglende evne til at opnå og/eller vedligeholde en erektion, der er tilstrækkelig for at gennemføre tilfredsstillende seksuel aktivitet. Der er forskellige faktorer, som er nødvendige for at opnå og vedligeholde en erektion. Det gælder blandt andet seksuel ophidselse, bevaret nervefunktion, bevaret funktion af blodkarrene til penis og et vist hormonniveau. Det har også betydning, at de blodkar, der fører blodet fra penis (venerne), kan aflukkes. Hvis en eller flere af disse faktorer påvirkes, kan der opstå rejsningsproblemer. Risikoen for rejsningsproblemer afhænger også af alder og af hvordan erektionsevnen var inden behandlingen. Efter operation for prostatakræft er erektionen også afhængig af, om det har været muligt at bevare nerverne til svulmelegemerne. Efter strålebehandling vil erektionen afhænge af mængden af stråling, og om der samtidig gives hormonblokerende behandling (endokrin behandling). 

Det er svært at måle og fastslå risiko for rejsningsproblemer efter behandling for prostatakræft på grund af de mange faktorer, der har betydning. Men vi ved, at rejsningsproblemer er en hyppig bivirkning efter behandlingen.

Undersøgelse viser, at op til 80 % af alle patienter oplever rejsningsproblemer i en eller anden grad efter operation (radikal prostatektomi). Efter strålebehandling og brakybehandling (indvendig stråling) kan ses påvirkning af erektionen i tilsvarende grad. 

Prostatakræft kan, hvis tumor vokser ud i det omgivende væv, skade både blodtilstrømningen og nerveimpulserne til penis, hvorfor kræften i sig selv vil kunne medføre rejsningsproblemer.

Hvordan påvirkes erektionsevnen?

Erektionsevne efter operation (radikal prostatektomi)

Ved operationen fjernes hele prostata og sædblærerne. Nerverne til svulmelegemerne i penis passerer ganske tæt på overfladen af både prostata og sædblærer. En beskadigelse af disse nerver vil derfor kunne påvirke erektionen. Hvis der er risiko for, at kræften vokser tæt på eller ud igennem overfladen af prostata, vil kirurgen fjerne det væv, som nerverne er beliggende i for at sikre, at alt kræftvæv er fjernet. Dette betegnes enten som enkeltsidig eller dobbeltsidig nervebevarelse. I andre situationer, hvor kræften ikke vokser tæt på prostatas overflade, kan nervevævet bevares. Dette betegnes som dobbeltsidig nervebevarelse. Er nerverne bevaret i begge sider efter operationen, er sandsynligheden for at erektionsevnen vender tilbage større end, hvis nerverne kun er bevaret i den ene side eller slet ikke. 

Selvom nerverne er bevaret, er de påvirket af operationen, og det tager tid for kroppen at genetablere disse - ofte 18-24 måneder. Det betyder, at erektionen kan bedres med tiden. Selvom nerverne bevares, er der dog ingen garanti for, at der kan opnås erektion efter operationen. 

Erektionsevne efter strålebehandling 

Prostatakræft, som ikke har bredt sig uden for prostata, kan behandles med lokal/indvendig strålebehandling i form af brakybehandling (indføring af radioaktive ”korn” i prostata) eller med udvendig strålebehandling.

Ligesom operation kan strålebehandling og brakybehandling medføre rejsningsproblemer. Ved strålebehandling skades de blodkar, der fører blod til penis, også nerverne kan tage skade. Den skadelige effekt af strålebehandling indtræder oftest væsentligt langsommere end efter operation. 

Hormonblokerende behandling (ADT-behandling)

Hvis sygdommen har spredt sig uden for prostata, vil behandlingen være hormonblokerende behandling, enten med tabletter (anti-androgen), indsprøjtning (LHRH-agonist eller antagonist), en kombination af disse eller med operation, hvor vævet i testiklerne fjernes. 

Hormonblokerende tabletbehandling påvirker sjældent sexlyst (libido) eller erektion væsentligt. Derimod oplever de fleste, som behandles med indsprøjtning eller fjernelse af testikelvæv, at såvel lyst som erektionsevne påvirkes meget eller helt forsvinder.

Behandling af rejsningsproblemer

Der findes forskellige muligheder for behandling og hjælpemidler mod rejsningsproblemer, men der er ingen garanti for, at de har effekt. Det er meget individuelt, hvad der virker for den enkelte, og hvad man foretrækker at forsøge. Det er ofte nødvendigt at afprøve flere behandlinger eller hjælpemidler.  

Medicinsk behandling

Tabletbehandling er ofte den behandling, man tilbyder først.

Tabletbehandling Sildenafil, Tadalafil, Vardenafil, Avanafil. 

Alle fire præparater virker ved at afslappe svulmelegemerne i penis, hvorved blodtilstrømningen øges. Præparaterne giver ikke i sig selv erektion og virker kun ved seksuel stimulering og ved bevaret nerver. Efter udløsning falder erektionen. 

Det tager fra 30 minutter til 2 timer at opnå fuld effekt. Der kan opnås effekt af Sildenafil, Avanafil og Vardenafil i 4-5 timer efter indtagelse (under tiden dog op til 8-10 timer). Mens Tadalafil kan have effekt i op til 36 timer.

Tabletterne er i meget vid udstrækning ufarlige at indtage. De må aldrig tages sammen med Nitroglycerin for hjertekrampe (angina pectoris), da det kan give alvorligt blodtryksfald. 

De hyppigste bivirkninger for alle fire præparater er hovedpine, rødmen i ansigtet og følelsen af tilstoppet næse. Graden af bivirkningerne er ofte afhængig af dosis. 

Lokalbehandling med injektion

Injektion (indsprøjtning) kan anvendes, hvis der ikke er effekt af tabletbehandling. Medicin sprøjtes direkte ind i penis med en tynd nål, hver gang der ønskes erektion. Det er ikke svært at lære at give sig selv injektionen, og det gør ikke ondt. Det er vigtigt med grundig instruktion, så du føler dig tryg ved at benytte medicinen. Instruktionen får du i Urinvejssygdomme, klinik 1. 

Medicinen virker ved at afslappe svulmelegemerne i penis, blodtilstrømningen øges, og erektion opnås ofte efter 5-15 minutter. Effekten af medicinen er ikke afhængig af seksuel stimulering, men dette kan øge effekten. Ikke alle får effekt, og effekten af medicinen kan variere fra gang til gang, selv om den samme dosis tages. 

Erektionen falder ikke altid efter udløsning, og den kan derfor vare indtil, at der ikke er mere medicin i kroppen. Det er typisk fra 30 minutter og op til 2 timer. Efter prostatektomi vil man ofte starte med en meget lille dosis for at undgå langvarig erektion. Dosis øges gradvist fra gang til gang, indtil effekten er tilfredsstillende. 

Er der fortsat fuld erektion 4 timer efter injektion, skal du søge hjælp (kontakte Akuttelefonen 1813). Dette og andre bivirkninger er yderst sjældne. 

Det kræver lidt planlægning og god kommunikation med partneren, når der skal anvendes hjælpemidler, men mange bliver glade for injektionerne, når det bliver en naturlig del af sexlivet. 

Operation

Operation med indsættelse af kunstige svulmelegemer kan anvendes, hvis al anden behandling ikke har effekt. 

Vitaros creme til urinrøret (Alprostadil)

Vitaros er en creme, der ved hjælp af en lille sprøjte uden nål, dryppes ind i urinrøret. Herfra skal cremen "vandre" til svulmelegemerne. Cremen er derfor ikke nær så hyppigt effektiv som injektion, da cremen ikke indføres direkte i svulmelegemerne. Den bedste effekt opnås ved samtidig seksuel stimulering. Erektionen falder ikke umiddelbart efter udløsning. 

Bivirkninger er sjældne, men der kan opleves smerter i penis og en brændende fornemmelse i urinrøret. Yderst sjælden langvarig erektion. 

Hjælpemidler

Vacuumpumpe

En vacuumpumpe har effekt for nogle og kan også anvendes som supplement til anden behandling. En vacuumpumpe er en cylinder, der kan pumpes luft om og danne vacuum. Penis indføres i cylinderen og der trækkes dermed blod ud i svulmelegemerne i penis. Det kræver lidt øvelse og tålmodighed at få pumpen til at give erektion. Det er vigtigt samtidig at benytte en penisring, der påsættes, når den ønskede mængde blod er pumpet til penis, og inden cylinderen fjernes. 

Penisring

Penisring har effekt for nogle og kan anvendes som supplement til anden behandling. Penisringen kan hindre blodet i at løbe fra penis og dermed forlænge erektionen. Penisringen er et elastisk bånd, som anbringes omkring roden af penis, og som først fjernes, når der ikke længere ønskes erektion. Penisringen må sidde på penis i maksimalt 20-30 minutter. Penisringe findes i forskellige størrelser og udgaver. Det er en god ide at forsøge sig frem for at finde den bedste størrelse. 

Tilskudsregler 

Der er ikke generelt tilskud til behandling af rejsningsproblemer, men der kan søges om individuelt tilskud (enkelttilskud) til patienter, som har rejsningsproblemer som følge af behandling for prostatakræft. Tilskuddet kan søges af en læge i Urinvejssygdomme, klinik 1, ved effekt af enten injektion eller creme. 

En vacuumpumpe kan i nogle kommuner bevilliges som et hjælpemiddel. Hvis du er sikker på, at vacuumpumpe kan blive en god løsning, så kan personalet i klinikken hjælpe med at ansøge om pumpen. Man kan også selv gøre dette via nogle kommuners hjemmeside. 

Generelt om behandling af rejsningsproblemer 

Spørgsmål til erektionen er en naturlig del af opfølgningen efter og under behandling for prostatakræft. Du er meget velkommen til også selv at stille spørgsmål om seksualitet til personalet.

Behovet og tidspunktet for eventuel behandling for rejsningsproblemer er meget individuel. Det kan tage mange måneder at komme sig fysisk og psykisk oven på behandlingen og vænne sig til de nye præmisser for seksualiteten. Det er naturligt, at seksualiteten skubbes i baggrunden i en periode. Bliver seksualiteten noget du savner, har svært ved at håndtere eller har spørgsmål til, kan du på et hvilket som helst tidspunkt bede om rådgivning fra personalet i klinikken. Der kan dog være ventetid på konkret sexologisk rådgivning.

Som beskrevet findes der forskellige behandlinger mod rejsningsproblemer. Ofte er det et spørgsmål om at forsøge sig frem, før den bedste løsning findes. Helt tilfredsstillende effekt opnås sjældent ved første forsøg, effekten kan være svingende, og nogle præparater er bedre egnet end andre alt efter typen af kræftbehandling.

Præparaterne og hjælpemidlerne skal være et supplement til intimlivet, og ikke noget der benyttes hver gang, der skal foregå noget erotisk. Fokus på intimlivet skal helst være nydelse og intimitet, og dette er ikke altid afhængig af erektion. Har man en partner, er det vigtigt at tale med hinanden om ønsker, behov og realistiske forventninger til intimlivet. Intimlivet ændrer sig efter behandling for prostatakræft men formålet er fortsat, at det skal være dejligt og nydelsesfuldt.