Om Prednisolon

Immunforsvaret er kroppens forsvarssystem. Forsvaret består blandt andet af særlige proteiner (immunglobuliner), som har til opgave at bekæmpe ”fremmede” celler i kroppen. Det kan f.eks. være bakterier, virus eller kræftceller.

I sjældne tilfælde angriber immunforsvaret kroppens egne celler.

Ved nyresygdom, hvor normale nyrer bliver angrebet af immunforsvaret, bliver nyrevævet beskadiget, og det kan derfor være nødvendigt at dæmpe immunforsvarets aktivitet.

Der findes forskellige slags immundæmpende medicin, som virker forskelligt på immunforsvaret. Det vil derfor, i mange tilfælde, være nødvendigt at behandle med flere slags immundæmpende medicin på en gang, for at opnå det bedst mulige resultat med færrest bivirkninger

Hvordan virker Prednisolon.

Prednisolon er et syntetisk fremstillet binyrebarkhormon. 

Prednisolon modvirker inflammation. Inflammation er den reaktion, der opstår, når immunforsvaret beskytter kroppen mod fremmedlegemer f.eks. bakterier. Ved enkelte sygdomme, her iblandt nogle typer af nyresygdom, vil kroppens immunsystem igangsætte en inflammationsreaktion uden at der er fremmedlegemer til stede.

Behandling med Prednisolon skal tages en gang i døgnet (typisk om morgenen).

Du kan tage Prednisolon med eller uden mad, men det er vigtigt, at du gør det samme hver gang, så optagelsen bliver så ens som muligt.

Under behandlingen nedsætter kroppen sin egen produktion af binyrebarkhormon. Hvis en længerevarende behandling pludseligt stoppes, er der risiko for, at kroppen ikke selv kan producere tilstrækkeligt binyrebarkhormon, hvilket kan medføre en række bivirkninger. Dosis skal derfor nedtrappes langsomt, hvis man har været i behandling gennem længere tid. 

Hvis kroppen udsættes for stress (fx infektioner eller kirurgiske indgreb) kan det være nødvendigt at øge din dosis af Prednisolon.

Enkelte lægemidler kan ikke gives sammen med Prednisolon. Vær opmærksom på dette, hvis du skal have ordineret ny medicin.

Behandling med Prednisolon kan under særlige omstændigheder anvendes under graviditet. Du bør drøfte dette med nyrelægen.

Bivirkninger

Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger.

Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve. Nogle bivirkninger vil være forbigående. Det betyder, at de aftager eller forsvinder helt med tiden.

Almindelige bivirkninger ved Prednisolon er:

• Knoglemarvspåvirkning
• Øget risiko for infektion
• Nedsatte symptomer på infektioner (fx feber/sløring af infektioner)
• Svamp /Helvedesild
• Påvirkning af kroppens fedtfordeling, så der er øgning af fedtvæv i ansigtet (måneansigt), i nakken og på kroppen.
• Øget appetit, hvilket giver vægtøgning
• Ophobning af væske i kroppen (ødemer)
• Tynd hud med tendens til blå mærker (skøre blodkar)
• Svækkelse af muskler
• Forhøjet blodsukker / udvikling af diabetes
• Halsbrand, mavesmerter, mavesår
• Psykisk påvirkning
• Søvnforstyrrelser
• Knogleskørhed
• Forsinket sårheling
• Grå stær

Forekomsten af bivirkninger, herunder deres sværhedsgrad og hyppighed, afhænger af den dosis Prednisolon, man får, og længden af tid, hvor man er i behandling.

Hvis lægen skønner, at der er risiko for irritation af maveslimhinde eller knogleskørhed, vil man samtidig med Prednisolon give forebyggende mavesårsmedicin og kalk- og D-vitamin tilskud.

Øvrige oplysninger

Du får udleveret Prednisolon gratis i Afdeling for Nyresygdomme.
Du kan læse videre om Prednisolon på: www.min.medicin.dk