Plejeorlov - hvornår?

• Når al hospitalsbehandling med helbredende sigte efter lægelig vurdering er udsigtsløs, og den syges levetid forventes at være kort
• Når den syges tilstand ikke kræver indlæggelse på et hospital
• Når den syge ønsker at blive plejet i hjemmet
• Orloven kan ikke træde i kraft under indlæggelse

Hvor kan plejen foregå?

Plejen kan foregå hos den, der er syg, eller hos dig, der har plejeorlov.

Hvem kan få plejeorlov?

En person, der står den syge nær, f.eks.:

• En ægtefælle eller samlever
• En datter, søn, far eller mor
• En ven eller veninde

Flere personer kan dele en plejeorlov mellem sig. Alle lønmodtagere har ret til orlov fra arbejdspladsen.

Hvor længe udbetales plejevederlaget?

Så længe der er behov – også under kortere hospitalsophold. Plejevederlaget udbetales til 14 dage efter dødsfaldet.

Hvordan søger du om plejeorlov?

Du skal henvende dig til den kommune, hvor plejeforholdet skal foregå. Sammen med den syge skal du udfylde et ansøgningsskema om plejevederlag, som skal sendes til kommunen. Kommunen vil som regel bede om:

• Orlovsbekræftelse fra arbejdsgiveren
• Løndokumentation for de sidste tre måneder eller dokumentation for udbetaling af offentlig hjælp i denne periode 
• Dokumentation fra læge/hospital om sygdomstilstand

Hvor stort er plejevederlaget?

Plejevederlaget udgør 1,5 gange det beløb, du kunne have fået i sygedagpenge, hvis du selv var sygemeldt, og er berettiget til sygedagpenge. Hvis du ikke er berettiget til sygedagpenge, får du i stedet for et basisbeløb på kr. 16.118, der er skattepligtig (2020 takst). Plejeorloven kan foregå på deltid. Hvis flere
personer ønsker at dele en plejeorlov, så bliver højst 1,5 gange dagpengebeløbet udbetalt.

Alle offentligt ansatte og visse andre ansatte på det private arbejdsmarked har ifølge deres overenskomst ret til at få suppleret plejevederlaget op til fuld løn fra arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren kan vælge at udbetale fuld løn og få udbetalt plejevederlaget fra kommunen.

Selvstændige erhvervsdrivende, personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, hjemmearbejdende ægtefæller, studerende, kontanthjælpsmodtagere, pensionister har også mulighed for at få plejeorlov med udbetalt plejevederlag. Personer, der modtager offentlig forsørgelsesydelse kan vælge at fortsætte på denne – eller få basisbeløbet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at feriepenge er indregnet i plejevederlaget, og at kommunen trækker a-skat og arbejdsmarkedsbidrag af plejevederlaget.

Hvad kan den syge få økonomisk hjælp til?

Formålet med plejeordningen er, at uhelbredeligt syge mennesker, som ønsker at blive plejet i hjemmet, ikke skal have ekstra udgifter i forhold til indlæggelse på hospital.

Udgifter, der kan dækkes

Søges af læge i Lægemiddelstyrelsen:

• Lægeordineret medicin, herunder visse alternative præparater (Sundhedslovens §148)

Søges i kommunen:

• Sondeernæring
• Ernæringspræparater, f.eks. proteindrikke
• Nødvendige sygeplejeartikler
• Hjælpemidler, som f.eks. en badetaburet, en hospitalsseng og lignende
• Ekstravask af tøj og sengelinned
• Psykologbistand og fysioterapi, der ville være givet under indlæggelsen
• Hjemmesygeplejerske
• Hjemmehjælp
  (Serviceloven § 122)

Hvem kan hjælpe dig?

At tage beslutningen

Mange tanker og spørgsmål vil naturligt dukke op, når du overvejer at søge plejeorlov:

• Kan jeg magte opgaven?
• Hvilken hjælp kan jeg få fra familie og venner, hospital, egen læge, hjemmesygeplejersken og arbejdspladsen?

Hospitalet

Når den syge er indlagt, vil plejepersonalet etablere kontakt til hjemmeplejen. Ofte indkaldes/kontaktes hjemmeplejen inden udskrivning til en drøftelse af, hvordan hjemmeplejen kan støtte i hjemmet. Inden udskrivning fra hospital skal det aftales, hvordan og hvor den syge kan blive indlagt, hvis der bliver behov for det. I det hele taget er det vigtigt, at du får afklaret, hvor du kan søge råd og vejledning.

Praktiserende læge

Ved pleje af et alvorligt sygt menneske i hjemmet er det af stor betydning, at samarbejdet mellem den praktiserende læge, hjemmeplejen, dig og patienten fungerer. Det kan være en god begyndelse at aftale et møde i hjemmet med den praktiserende læge og en hjemmesygeplejerske. Her kan I også aftale,
hvornår lægen kan komme på hjemmebesøg, og hvad du skal gøre, hvis lægen ikke træffes.

Hjemmeplejen

Hjemmeplejen kan yde:

• Hjemmehjælp til personlig hygiejne
• Hjemmehjælp til aflastning i det daglige huslige arbejde
• Hjemmesygepleje til smertebehandling, forbindingsskift m.v.
• Vejledning i pleje af den syge
• Omsorg og støtte til den syge og dig som pårørende

Hjemmeplejen kan kontaktes døgnet rundt –også akut.

Udgående Hospiceteams /Palliative Teams

Uhelbredeligt syge og døende kan også søge støtte fra de udgående Hospiceteams / de Palliative Teams som et supplement til hjemmeplejen.

Aflastning

Det er et hårdt arbejde at pleje et alvorligt sygt menneske. Det er vigtigt med aflastning indimellem. Hvis familie og venner kan træde til, er det ofte noget, alle parter er glade for. Hvis der ikke er mulighed for aflastning fra familie og venner, kan der være andre muligheder. F.eks. har patientforeninger og andre organisationer besøgsvenner, som kan være til stor støtte.

Patientinformationen er udarbejdet på baggrund af Servicelovens §§119-122 samt Vejledning om hjælp og støtte efter Serviceloven og § 148 i Sundhedsloven.