Undersøgelsen
Vi giver dig sporstoffet i en blodåre i din arm. Du bliver skannet to gange: første gang efter 15 min og anden gang efter 60 min. Hver skanning varer cirka 15 min. Mellem skanningerne ligger du i et roligt rum med dæmpet belysning. Inden vi skanner dig, skal du gå på toilettet.
Når du ligger i skanneren første gang, sprøjter vi eventuelt også et røntgenkontraststof ind i din arm. Kontraststoffet kan kortvarigt give en følelse af varme i kroppen. Du får ikke kontraststof ved den anden skanning. Under skanningerne skal du ligge stille på ryggen med armene over hovedet.
Du er alene i rummet, mens du bliver skannet, men vi kan se og tale med dig hele tiden.