Gå til hovedindhold

Operation for lymfødem - ben

Ved operationen skaber vi afløb for lymfevæske.

Kort om operationen
Når du skal opereres for et lymfødem på benet, syr vi de berørte lymfekar sammen med vener i det samme område. Det kaldes også ’lymfovenøs anastomose-kirurgi’. Formålet er at skabe afløb for lymfevæsken, som ellers hober sig op i vævet og giver ødem. Når lymfekar og vener sys sammen, kan væsken løbe af over venesystemet.

Inden operationen skal vi have så meget væske som muligt væk fra benet, så flere eventuelle lymfebaner bliver synlige. Derfor skal du bruge din kompression flittigt inden operationen. Du bliver indlagt 1 dag før operationen, hvor du skal ligge i sengen benet løftet for at få hævelsen til at falde.

Du skal forvente at være på hospitalet i 2-3 dage i alt.

Vigtig forberedelse

Forbered din krop på operationen
Undgå alkohol de sidste 2 uger inden operationen.

Kontakt afdelingens lægesekretær, hvis du har spørgsmål til din operation
Hvis du har spørgsmål til operationen, skal du kontakt afdelingens lægesekretær. Se telefonnummer under kontaktoplysningerne.

Hold pause med blodfortyndende medicin
Du skal holde pause fra blodfortyndende medicin før operationen, medmindre du får andet at vide af lægen. Da fiskeolie virker blodfortyndende, skal du også holde pause med dette minimum 14 dage før operation. Du må gerne tage din øvrige medicin, som du plejer. Kontakt os, hvis du er i tvivl.

Medbring en kompressionsstrømpe
Hvis du allerede bruger en kompressionsstrømpe, skal du skal medbringe en ny eller en renvasket, som du kan få på efter operationen.

På hospitalet

Du får udleveret hospitalstøj
Vi udleverer hospitalstøj, som du skal have på ved operationen.

Samtaler før operationen
Dagen inden operationen taler vi med dig om dit forløb, bedøvelsen og selve operationen. Du skal også have foretaget en PDE-skanning igen, så vi kan tegne lymfebanerne nøjagtigt op til operationen. Du får sprøjtet et stof ind mellem tæer, som gør, at vi kan se lymfebanerne med en infrarød lampe.

Du får antibiotika
I forbindelse med operation får du antibiotika for at forebygge betændelse. Du skal fortsætte med behandling med antibiotika i 10 dage. Du bliver også tilbudt smertestillende medicin ved behov efter operationen.

Du får fuld bedøvelse
Operationen foregår i fuld bedøvelse. Når du skal bedøves, får du lagt et drop i hånden. I droppet får du medicin, så du sover og ikke mærker noget.

Operationen
Når bedøvelsen virker, sprøjter vi blåt farvestof ind de steder, hvor du skal opereres. Farvestoffet farver lymfekarrene, så vi bedre kan se dem.
Farvestoffet efterlader en blå plet i huden, som kan være op til et år om at forsvinde. Lægen laver flere snit i huden, så lymfekarrene bliver gjort frie af fedtet i din underhud. Lægen gør også små vener frie, inden de sys sammen med lymfekarrene, så lymfevæsken kan løbe over i blodet. Derefter bliver sårene lukket med tråd og en støttende forbinding, som du skal have på i nogle dage.

Operationen varer en hel dag.

Sig til, hvis du har ondt
Hvis du har smerter, lindrer vi dem med almindelig smertestillende medcin.
Fortæl os, hvis du har ondt eller er utilpas, så vi kan hjælpe dig.

Du får forebyggende medicin mod blodpropper
Vi giver dig dagligt en indsprøjtning, der forebygger blodpropper i de små vener efter operationen. Behandlingen varer 10 dage, så du skal selv fortsætte med den, når du kommer hjem. Vi instruerer dig i, hvordan du skal gøre.

Hold det opererede område højt
Når du ligger i sengen, hjælper vi dig til rette i en stilling, hvor du kan holde dit ben højt.

Risiko ved operationen
Ved alle operationer er der risiko for ubehag og komplikationer. Hvis der er
forhold, der gør, at du er udsat for en særlig risiko, taler vi med dig om det.

  • Betændelse i sårene: Der kan gå betændelse i sårene. Hvis det sker, skal det behandles med antibiotika.
  • Blødning: Der kan påstå en blødning i sårene, som kan kræve yderligere behandling.

Hjemme igen

Kontakt din egen læge, hvis der opstår komplikationer
Du skal kontakte din egen læge eller Akuttelefonen 1813 uden for din egen læges åbningstid, hvis:

  • du får feber
  • du oplever øget hævelse eller rødme ved sårene
  • sårene væsker.

På hverdage har du også mulighed for at kontakte afdelingens sygeplejetelefon. Se under kontaktoplysningerne.

Du kan være øm og misfarvet
Det er normalt at være øm og lidt misfarvet i det område, vi har opereret i 1-2
uger efter operationen. Du kan tage smertestillende medicin med paracetamol
mod ømheden.

Du kan opleve ændret følesans omkring sårene
Det er normalt at opleve ændret følelse i huden omkring sårene efter
operationen. Det forsvinder som regel af sig selv efter 6 måneder, men i enkelte
tilfælde er ændringen varig.

Huden kan blive hård
Nogle områder under huden kan blive hårde. Det er ufarligt og forsvinder som
regel i løbet af 6 måneder.

Brug kompression
12 måneder efter operationen skal du bruge kompression på benet i samme
omfang som før. Vi skifter den støttende forbinding til kompression, inden
du bliver udskrevet. Skift kompressionsstrømpen, hvis den bliver løs.
Normalt bliver kompressionen betalt af den kommune, du bor i.

Hvis dit dit ben er blevet smallere efter operationen, skal din kompressionsstrømpe eventuelt skiftes, så det passer og dermed støtter dig bedst muligt. Spørg i din kommune, hvis du får brug for at udskifte kompression.

Pas på solen
Du skal undgå sol på arret, så længe huden er rød. Huden er ofte rød i ½-1 år. I den tid er huden særligt udsat for solskoldning og kan blive mørk. Den mørke
farve vil ikke forsvinde igen. Vi anbefaler, at du bruger en solcreme med høj
faktor eller tøj, der dækker dit ar.

Hjælp din krop med at komme sig
De første 2 uger efter din operation anbefaler vi, at du ikke ryger, og du begrænser dit indtag af alkohol. Læs om, hvordan du kommer dig bedst muligt på www.herlevhospital.dk/patientguiden. Søg på ’livsstil’.

Praktiske forhold

Undgå at være alene hjemme
Vi anbefaler, at du ikke er alene den første dag derhjemme, så der er nogen, der
kan hjælpe dig, hvis du får det dårligt. Måske vil du også have behov for hjælp
fra dine pårørende til fysisk krævende hverdagsaktiviteter.

Sygemelding
Du kan starte på arbejde eller i skole igen, når du føler dig parat til det. For de
fleste er det efter cirka 2 uger, men hvis du arbejder med tunge løft, kan det
være nødvendigt at vente længere. Hvis du har brug for en sygemelding i en
periode, kan du få den hos din egen læge.

Genoptag gradvist dine hverdagsaktiviteter
Du skal skåne kroppen og kun gradvist genoptage dine aktiviteter. De første 14
dage skal du aflaste benet så meget som muligt, ved at aflaste så det kan hæve af. Men du må gerne stå på benet hjemme. Når der er gået 14 dage, anbefaler vi, at du stille og roligt begynder at bruge benet igen. Du må tidligst begynde at dyrke motion efter 4 uger, og du skal starte roligt op.

Få fjernet tråde
Hvis sårene er lukket med tråde, der ikke opløser sig selv, skal de fjernes 10-14
dage efter operationen.

Kom til kontrol
Du tilbudt at komme til opfølgende kontrol ved en sygeplejerske 10 dage efter
operationen. Hvis vi ikke har aftalt en tid med dig på hospitalet, indkalder vi dig
med digital eller fysisk post. Du skal til kontrol efter 6, 12 og 24 måneder. Det
kan være en god idé at skrive dine spørgsmål ned hjemmefra, så du husker at
stille dem. Du er meget velkommen til at tage en pårørende med.

Husk at du ved hver kontrol skal have kompressionen af i 48 timer inden, så vi
kan få de bedst sammenlignelige målinger.

Værd at vide

Se din journal og prøvesvar

På www.minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet se en oversigt over dit forløb, kommende aftaler og prøvesvar.

I sundhedsjournalen på www.sundhed.dk har du adgang til alle de sundhedsdata, som det offentlige sundhedsvæsen har registreret om dig. Du kan hente begge dele som app: MinSP og MinSundhed. Log på med dit MitID.

Vi giver din læge besked

Vi sender information om dit forløb på hospitalet til din praktiserende læge. Hvis du ikke ønsker, at din læge skal modtage besked fra hospitalet, skal du sige det til os.

Fortæl om din oplevelse

Vi vil gerne høre fra dig med både ris og ros. Hvis du overvejer at klage, kan du kontakte hospitalets patientvejledere, som er uvildige rådgivere. Læs mere her: www.regionh.dk/patientrettigheder

Få mere viden

Du kan få mere viden om sygdom og behandling på www.patienthåndbogen.dk.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden