Gå til hovedindhold

MR Skanning af bughulen med faste

Ved MR-skanningen dannes der detaljerede billeder af bughulen ved hjælp af radiobølger og et kraftigt magnetfelt. Inden undersøgelsen skal man faste.

Ved MR skanning dannes der detaljerede billeder af bughinden ved brug af radiobølger og et kraftigt magnetfelt.

Inden undersøgelsen skal du faste i 2 timer.

Kort om undersøgelsen

Du skal have foretage en MR-skannning af bughulen. 

Vi bruger kontraststof ved undersøgelsen, da det kan give flere informationer ved vurdering af undersøgelsen.

Undersøgelsen kan bruges til at se om der er områder med sygdom i bughinden.

Undersøgelsen varer i alt ca. 2 timer, men det er en god idé at afsætte 3 timer, da der kan opstå ventetid.

Foto af MR-skanner
Sådan kan en MR-skanner se ud.

Vigitg forberedelse

Du skal faste i 2 timer

Du sakl møde fastende. Det betyder, at du ikke må spise og drikke de sidste 2 timer før din aftale. resultatet kan ikke bruges, hvis noget i mavesækken, og vi kan derfor være nødt til at aflyse undersøgelsen.

Tag din medicin med et lille glas vand

Op til undersøgelsen kan du tage din vanlige medicin med et lille glas vand, selvom du faster.

Giv besked, hvis du har metal i kroppen

Visse genstande må ikke komme i en MR skanner på grund af dens kraftige magnetfelt. Vær opmærksom hvis du . feks. har:

  • metalklips i hjernen
  • pacemaker (bemærk, at der kan sidde metal tilbage, selv om din pacemaker er fjernet
  • stent
  • indopererede hjælpemidler som f.eks øreimplantat eller insulinpumpe
  • kunstige lukkemuskler
  • metalsplinter i øjne/krop
  • elektroniske stimulatorer
  • tandprotese med magnetiske tryklåse

Du skal kontakte den læge eller afdeling, der har henvist dig, hvis noget af dette er relevnat for dig, og I ikke allerede har talt om det. Hvis du er i tvivl , om du har metal i kroppen, som påvirker skanningen, så sig det til os ved undersøgelsen.

Hav ikke løse metalgenstande på dig til MR-skanning

Du må ikke have tøj eller andre genstande på dig, som indeholder metal. det kan f.eks. være:

  • smykker, ur, hårpynt, piercinger eller lignende
  • tøj med metal som f.eks. lynlås og knapper
  • sportstøj
  • høreaparater (men tag dem gerne med på hospitalet)
  • nikotinplaster eller plaster med medicin
  • blodsukkermåler
  • metalbandage
  • mobiltelefon, penge eller kreditkort

Hvis du er i tvivl, så spørg os. Vi anbefaler, at du lader smykker og andre værdigenstande blive derhemme, og at du fjerner eventuelle piercinger hjemmefra. Hospitalet erstatter som udgangspunkt ikke tabte eller stjålne ting.

Kontakt os, hvis du er gravid eller opereret for nyligt

Hvis du er eller kan være gravid, eller hvis du er blevet opereret indenfor de seneste 6 uger, er der særlige forholdsregler. Derfor skal du kontakte os inden undersøgelsen.

Forbered dig, hvis du lider af klaustrofobi

Hvis du lider af klaustrofobi, skal du kontakte den læge eller afdeling, der har henvist dig. De kan give dig beroligende medicin, som du kan tage inden undersøgelsen.

Undersøgelsen

Du skal drikke ananasjuice

Når du møder til undersøgelsen, får du udleveret 1 liter ananasjuice, som du skal drikke over ca. 1 time inden MR-skanningen. 

Vi gennemgår et kontrolskema sammen

Før undersøgelsen går vi igennem et skema sammen med dig, hvor vi stiller dig en række spørgsmål. Nogle af spørgsmålene har den læge eller afdeling, der henviste dig, allerede stillet, men vi spørger igen for din sikkerheds skyld. Vi gennemgår også selve undersøgelsen med dig, før vi går i gang.

Sig til, hvis du har grøn stær eller forstyrrelser i hjerterytmen

I forbindelse med undersøgelsen giver vi dig medicin, som får din tarm til at slappe af. Medicinen kan have bivirkninger, hvis du har grøn stær eller forstyrrelser i hjerterytmen. Du skal derfor sige det til os inden undersøgelsen, hvis du lider af enten grøn stær eller forstyrrelser i hjerterytmen.

Undersøgelsen

Vi udleverer ørepropper eller høreværn, da skanneren støjer en del, når vi tager billeder. Vi hjælper dig til rette på det leje, som kører dig på plads i MR-skanneren.

Du får medicin i en blodåre for at få tarmen til at slappe af. Undervejs i skanningen får du også kontraststof direkte i en blodåre.

Du skal ligge helt stille under skanningen, så billederne bliver skarpe. Du er alene i rummet, mens du bliver skannet, men vi kan se og tale med dig hele tiden.

Efter undersøgelsen

Du kan få bivirkninger

Nogle af de mest almindelige bivirkninger ved medicin, der får tarmen til at slappe af, er kortvarige synsforstyrrelser og svimmelhed. Hvis det sker for dig, må du ikke selv køre bil eller betjene maskiner, før det går over.

Svar på undersøgelsen

Du får svar fra den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen. Du kan også se svaret på undersøgelsen på www.sundhed.dk eller på www.minsundhedsplatform.dk. hvis du er henvist fra en afdeling på et hospital.

Få mere viden

Du kan få mere viden om denne type undersøgelser på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’MR-skanninger’ og ’Indgreb under vejledning af billeddannende undersøgelse’.

På www.herlevhospital.dk/patientguiden kan du og dine pårørende få viden om dine rettigheder og få gode råd og redskaber, der hjælper dig i dit forløb.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden