Movicol® er et afføringsregulerende middel. Det indeholder store mængder salte (elektrolytter), som tilbageholder væske i tarmen, hvorved afføringen bliver mere lind.
Movicol® påvirker ikke kroppens saltbalance. Virkningen indtræder efter 12 til 24 timer.
Movicol® pulveret blandes op i 125 ml. væske, eksempelvis vand, saft, juice, sodavand, kolde og varme drikke. Movicol® opløst i væske kan blandes i mad, eksempelvis havregrød, øllebrød, eller yoghurt. Må ikke koges.
Behandlingen fortsættes, indtil den ønskede effekt opnås.
I sjældne tilfælde kan der optræde kvalme, oppustethed, mavekramper, opkastninger eller irritation ved endetarmen.
Dosering
Ved kronisk forstoppelse: 1 pulver 1 til 3 gange dagligt - eksempelvis 3 breve første dag, 2 breve anden dag og herefter 1 brev dagligt.
Ved svær forstoppelse: Start med 8 pulvere i løbet af de første 6 timer - eventuelt gentaget 2 gange med 1 døgns mellemrum. Herefter dosering som ved kronisk forstoppelse.
Vigtigt
- Bør ikke bruges i mere end 2 uger
- Bør ikke anvendes af gravide og ammende
- Kan efter opløsning stå i op til et par timer før brug
- Movicol® opløst i væske kan fryses og lunes
- Movicol® må ikke koges
- Læs vejledningen inden brug