Migræne er en hyppig lidelse. Cirka 500.000 danskere er ramt af migræne. 

Hvorfor får man migræne?

Årsagen til migræne er ikke fastslagt med sikkerhed. Migræne kan fremprovokeres af mange forskellige faktorer, og betydningen af de enkelte faktorer varierer meget fra person til person. De hyppigste provokerende faktorer er alkohol, stress og hormonelle svingninger. Under et migrænefald sker der en kemisk forstyrrelse i visse områder af hjernen, der fører til en udvidelse af blodkar i hjernen samt frigivelse af smertefremkaldende stoffer omkring blodkarrene. Det er denne udvidelse og frigivelsen af de smertefremkaldende stoffer, der fremkalder migrænen. 

Beskrivelse af anfald

Migræne uden aura 

Migræne uden aura er den hyppigste form. Den viser sig ved hovedpineanfald, der typisk varer mellem 4-72 timer. Smerterne er normalt kraftige, pulserende/dunkende, sidder oftest i den ene side af hovedet og forværres typisk ved anstrengelse. Hovedpinen ledsages som regel af kvalme og/eller opkastning samt lyd- og lysoverfølsomhed.

Migræne med aura 

Migræne med aura viser sig ved såkaldte aura-symptomer (forvarsler), som typisk optræder før selve hovedpinen. De mest almindelige forvarsler er syns-  og føleforstyrrelser. Sjældnere forekommer tale- og sprogforstyrrelser. Auraen varer typisk 15-30 minutter og efterfølges oftest af migrænen. 

Behandling af migræne 

Ved en kombination af ikke-medicinsk behandling, korrekt anfaldsbehandling og forebyggende behandling kan de fleste opnå kontrol med migrænen.

Migræne er en lidelse, som kan være stærkt invaliderende, og det er vigtigt at acceptere, at det kan tage tid at finde den rette behandling. Gevinsten på sigt skulle gerne være, at migrænen bliver mindre invaliderende, og at det bliver muligt at gå på arbejde og være aktiv med familie og venner. 

Ikke-medicinsk behandling 

Stress, alkohol, dårlige arbejdsstillinger samt visse fødevarer er eksempler på faktorer, som hos nogle kan fremprovokere migrænen. Det er vigtigt at sørge for at dyrke motion, sove, spise og drikke regelmæssigt. Sæt ikke ambitionerne for højt, men sørg for, at du kan leve op til de tiltag, som du i samråd med din læge aftaler, og brug din hovedpinekalender for at se, om tiltagene har effekt. Fysioterapi samt smerte- og stresshåndtering har god effekt hos nogle. 

Medicinsk behandling 

Anfaldsbehandling 

Dette omfatter almindelige smertestillende lægemidler, som kan købes i håndkøb, eventuelt kombineret med kvalmestillende midler, som er receptpligtige. Desuden findes specifikke migrænemidler – såkaldte triptaner. Triptaner er receptpligtige lægemidler, der er udviklet specielt til migræne, og som ikke virker på andre former for smerter. Se den særskilte informationsfolder om triptaner for mere information.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at anfaldsmedicin ikke tages for ofte, da det kan forværre hovedpinen ved at give en såkaldt medicinudløst hovedpine. Generelt gælder det, at man højest bør anvende anfaldsmedicin 14 dage per måned, heraf højest 9 dage med triptaner eller midler, som indeholder caffein (f.eks. Treo) eller morfinlignende stoffer (f.eks. Kodimagnyl). Se den særskilte informationsfolder om medicinfremkaldt hovedpine for flere detaljer.

Forebyggende behandling 

I tilfælde af, at anfaldsbehandlingen ikke er tilstrækkelig, vil din læge muligvis anbefale forebyggende medicinsk behandling. Generelt anbefales det at overveje forebyggende behandling, hvis man har mere end 2-3 svære migræneanfald per måned.

Forebyggende behandling kan nedsætte migrænanfald med op til 50 %, men man opnår sjældent at blive helt fri for migrænen. Ulempen er, at der kan være bivirkninger, herunder bl.a. mundtørhed og træthed. Forebyggende migrænemedicin omfatter bl.a. midler, der oprindeligt er udviklet til at behandle forhøjet blodtryk og epilepsi. Se de særskilte informationsfoldere om de forskellige former for forebyggende behandling for mere information.