Gå til hovedindhold

Kræft ved endetarmsåbningen med behov for operation og plastikkirurgisk rekonstruktion

Beskrivelse af forløbet, hvis du henvises til operation for kræft i endetarmsåbningen og der skal er behov for plastikkirurgisk rekontruktion.

I denne patientinformation er beskrevet det forløb, som du skal igennem i forbindelse med operationen. patientinformationen skal ses som et supplement til afdelingens mundtlige information om pleje og behandling.

Operationen

Svulsten fjernes sammen med endetarmsåbningen. Hos kvinder er det nogle gange også nødvendigt at fjerne en mindre eller større del af skeden (vagina). Undervejs tages vævsprøver for at have størst mulig sikkerhed for at alt kræftvæv er fjernet. Nogle gange er det nødvendigt også at fjerne lymfeknuder. 

Da der ikke længere er nogen endetarmsåbning er det nødvendigt at lægge tyktarmen ud på maven som en blivende (permanent) stomi (kolostomi).

Efter operationen er der efterladt et stort hul (defekt), hvor endetarmsåbningen var placeret. Hullet lukkes ved rekonstruktion med dit eget væv. Rekonstruktionen kan foretages med væv fra lårene, fra endeballerne eller med væv fra maven. Af og til kan der også være brug for at rekonstruere med et hudtransplantat. I nogle tilfælde kombineres flere rekonstruktionsmuligheder. Når der anvendes væv fra lårene, endeballerne eller maven kaldes det flyttede væv for en lap/en lapplastik.

Ved rekonstruktion med væv fra lårene drejes overskydende hud og fedtvæv fra lårene ind i hullet, hvor endetarmsåbningen var placeret. Der hvor vævet hentes fra (donorstedet) kan såret sys sammen efterfølgende.

Metoden kan bruges, når hullet (defekten), hvor endetarmsåbningen var placeret, ikke er alt for stort, alt for dybt eller alt for præget af strålebehandlingen.

Ved rekonstruktion med væv fra endeballerne drejes eller forskydes overskydende hud og fedtvæv ind i hullet (defekten) opstået efter fjernelse af svulstvævet omkring endetarmsåbningen. Ved rekonstruktion med væv fra maven løsnes en vævsblok bestående af hud, underhudsfedt og den lange lige mavemuskel. Denne vævsblok drejes ned gennem hullet, der er dannet i bækkenet og som fortsætter i hullet ved endetarmsåbningen. Det er en stor lap, der både fungerer som en prop i bækkenet og som dækker hullet ved endetarmsåbningen. Når lappen ligger som en prop i bækkenet forhindrer den tarmene i at glide ned i bækkenet. Metoden kan bruges, når hullet ved endetarmsåbningen er meget stort eller meget dybt.

Undertiden anvendes kun selve mavemusklen uden fedtvæv og hud. I de tilfælde kan der være brug for at dække musklen med et hudtransplantat. Hudtransplantatet tages typisk fra det ene lår. Huden vil hele op som efter en hudafskrabning.

Når der tages væv fra maven, er det nogle gange nødvendigt at indsy et kunststofnet, der hvor mavemusklen sad. Nettet sys i enten fordi vævet ikke kan nå sammen eller fordi bugvæggen er blevet for svag. Nettet dækkes, når huden på maven bagefter sys sammen. 

Inden lukningen på maven er der lavet et hul til stomien, hvor tarmen sys i.

I sjældne tilfælde er det af forskellige årsager ikke muligt at rekonstruere med eget væv fra maven, selvom der er behov for dækning af en stor defekt omkring endetarmsåbningen. I disse tilfælde kan løsningen være at indsy et biologisk materiale, som vil vokse fast til det omgivende væv og sørge for at holde tarmene på plads. Til huddække anvendes væv drejet ind fra lårene eller endeballerne.

Komplikationer

Der er altid en vis risiko for, at forløbet kan blive forlænget af komplikationer i forbindelse med operationen. Komplikationer kan skyldes såvel den generelle tilstand før operationen – hjerte, lunger, lever, sukkersyge, overvægt m.m. – som selve typen af operation, der er foretaget.

De hyppigste komplikationer til en større tarmoperation er lungebetændelse (ca. 5%) og infektion i såret (ca. 10%). Der kan også være blødning. Desuden blodprop i benet (dyb venetrombose) og i sjældne tilfælde blodprop i hjertet eller lungen.

Når der flyttes væv (laves lap) til dækning af hullet ved endetarmsåbningen er der risiko for at lappen heler langsomt eller dårligt ind, fordi blodforsyningen ikke er så god i det væv, hvor lappen skal sys fast. Den dårligere blodforsyning skyldes, at vævet omkring hullet ved endetarmsåbningen har været strålebehandlet. Det kan betyde, at der opstår nogle sprækker mellem lappen og det strålebehandlede væv. Sprækkerne heler som regel op af sig selv.

Hvis blodforsyningen til det flyttede væv (lappen) ikke er tilstrækkelig, kan vævet gå til. I de tilfælde er det nødvendigt at fjerne det døde væv. Det betyder at ophelingen og indlæggelsen forlænges. Efter fjernelsen af det døde væv kan det være nødvendigt at anvende en behandling, hvor der lægges en svamp i såret og forbindes til en lille bærbar maskine, der kan lave undertryk (VAC-behandling). Denne behandling bruges for at opnå en bedre eller hurtigere opheling. 

Senere i forløbet kan det blive nødvendigt at dække den sidste del af såret med et hudtransplantat.

Muskellappen er drejet på plads i hullet (defekten)

Illustrationerne viser, at muskellappen er drejet på plads i hullet (defekten).

Muskellappen er syet ind i defekten

Illustrationerne viser, at muskellappen er syet ind i defekten.

Resultatet af operationen

Resultatet af undersøgelsen af kræftsvulsten er klar cirka 10 dage efter operationen. Når du bliver udskrevet, får du en tid i Mave-, Tarm- og Leversygdomme, klinik 2, hvor en speciallæge vil følge op på operationen. Svaret på undersøgelsen af kræftsvulsten vil du oftest have fået under indlæggelsen.

Du tilbydes en tid til opfølgning i Plastikkirurgi, klinik 1, 3 måneder efter operationen. Clipsene/trådene i såret vil som regel være fjernet under indlæggelsen. Hvis ikke, kan de fjernes hos egen læge.

Tiden op til operationen

Før du skal opereres, er der flere ting, som du med fordel kan gøre derhjemme for at bedre resultaterne af behandlingen.

Kost

Spis en god og ernæringsrigtig kost inklusive en daglig vitaminpille i ugerne op til operationen. Hvis du gennem den sidste tid har tabt dig eller haft nedsat appetit, anbefales det, at du spiser færre kulhydrater, flere proteiner og mere fedt. Proteiner og fedt får du ved at spise ost, æg, kød/fisk og fede mælkeprodukter. Det er det omvendte af, hvad der normalt anbefales, men det er vigtigt, at du ikke taber dig og derved mister kræfter.

Ryge- og alkoholstop

Hvis du ryger eller drikker alkohol, øger det risikoen for komplikationer efter operationen. Det anbefales derfor, at du holder op med at ryge og drikke alkohol i ugerne op til din operation. 

Efter operationen bør du holde en pause med at ryge og drikke. Der er mulighed for at få hjælp til rygestop.

Dagen før operation

Dagen før du skal opereres, skal du møde ind i afdelingen, hvor en sygeplejesekretær vil tage imod dig.

Sygeplejersken vil i detaljer gennemgå dit forløb før og efter operationen. Sygeplejersken vil tale med dig om din hidtidige fysiske formåen og dine forventninger til indlæggelsen.

For at forebygge blodpropdannelse i benene under og efter operationen, skal du have taget mål til støttestrømper, som du skal have på, til du bliver udskrevet. Personalet vil hjælpe dig med at skifte strømper minimum hver tredje dag.

Udrensning

Dit tarmsystem skal udrenses inden operationen. Sygeplejersken vil fortælle dig, hvad du skal gøre.

Indlæggelsessamtale

En læge vil skrive din journal og blandt anden lytte til dit hjerte og lunger samt måle dit blodtryk. Lægen vil desuden informere dig om det forestående indgreb. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at stille spørgsmål til operationen.

Blodprøver

Inden operationen skal du have taget blodprøver og evt. et hjertekardiogram. Det foregår på 4. etage i kvadrat M1. Vi skal nok forklare dig vejen.

Bedøvelse

Operationen foregår i fuld bedøvelse. Du skal derfor undersøges af en narkoselæge. 

Medicin

Hvis du normalt tager medicin, vil narkoselægen tale med dig om, hvorvidt du skal tage den på selve operationsdagen. De efterfølgende dage kan du tage medicinen efter aftale med plejepersonalet.

Natten inden operationen

Inden operationen kan du vælge at tage hjem og sove i velkendte omgivelser. Vi stiller selvfølgelig også en seng til rådighed, hvis det passer dig bedre.

Mad og drikke

Du skal faste fra klokken 24.00 inden operationen. Klokken 6.00 skal du drikke 1-2 glas saftevand, og herefter må du ikke drikke mere inden din operation.

Bad

Om morgenen skal du gå i brusebad, hvor du skal vaske dig grundigt. Det er vigtigt, at din navle er helt fri for fnuller, og derfor skal du rengøre den med en vatpind. Har du neglelak eller makeup på, skal det renses af.Lad smykkerne blive derhjemme.

Ankomst til afsnittet

Du skal møde i afsnittet senest kl. 7.00 på operationsdagen.

Forberedelse til operationen

Inden operationen

Plejepersonalet barberer operationsfeltet med særlig klippemaskine. Du skal vejes samt have støttestrømper og operationsskjorte på. 

Du får en indsprøjtning med blodfortyndende medicin i låret. Har du briller og/eller tandprotese, må du gerne have det med på operationsgangen. Du bliver hentet af en portør, som kører dig ned til operationsgangen.

På operationsgangen

På operationsgangen bliver du modtaget af en operationssygeplejerske og en narkosesygeplejerske. Lægerne der skal operere dig, kommer og taler med dig for blandt andet at høre, om du har yderligere spørgsmål til operationen. Der bliver også optegnet på din mave/dine lår, hvor vævslappen/vævslapperne skal udskæres.

Du får sat elektroder på brystet, da dit hjerte skal overvåges under operationen.

Dit blodtryk bliver målt, og du får anlagt en lille kanyle i hånden, hvorigennem væske og medicin kan gives under og efter operationen. Under operationen bliver du konstant observeret af en narkosesygeplejerske eller narkoselæge.

Efter operationen

Efter operationen bliver du kørt til opvågning, som er en opvågningsstue, hvor du bliver, indtil du er vågen nok til at komme tilbage til sengeafsnittet.

Efter operationen har du:

  • et drop i hånden til medicin og væske
  • et iltkateter i næsen i det første døgn (det er ikke nødvendigt, når du er oppegående)
  • blærekateter – en tynd gummislange – som lægges op i blæren gennem urinrøret. Det bliver fjernet, når du er oppegående
  • epiduralkateter – smertelindrende rygmarvsbedøvelse gennem en meget tynd slange
  • flere dræn som skal suge væske fra operationsområderne

Tilbage på afsnittet

De første 2 døgn efter operationen skal du ligge i sengen og vil ligge på en trykaflastende madras. Du skal helst ligge på ryggen i frøstilling (med benene bøjet let i hofte og knæ, så knæene peger til siden) for at undgå tryk på lappen. Hvis du ligger på siden, skal der være en stor pude eller en sammenfoldet dyne mellem benene.

Du må ikke sidde før 10 dage efter operationen. Indtil da skal du rulle sidelæns, når du skal ud af sengen for at komme ud at stå og gå.

Når du efter 10 dage må sidde, må det i starten kun være 5-10 minutter ad gangen for at undgå tryk på lappen. Efter 20 dage må du sidde frit til smertegrænsen, med mindre der er aftalt noget andet. Drænene under lappen må tidligt fjernes efter 3 dage og kun et dræn ad gangen.

Mad og drikke

Det er vigtigt, at du spiser ved alle måltider og gerne også mellemmåltider.

Som en fast del af ernæringen får du proteindrikke. Sørg for at drikke rigeligt med væske, hvilket vil sige omkring 1½ liter i døgnet. Du skal være opmærksom på, at du får mere energi ved at drikke mælk og saftevand end ved at drikke postevand.

Personalet instruerer dig i at notere, hvor meget du drikker i de første dage efter operationen. Hvis du ikke er i stand til at drikke nok, ordinerer lægen væske, som du vil få gennem det drop, du har i hånden.

Sårene

Det første døgn rører vi ikke ved forbindingerne, med mindre der siver væske fra et sår. Dagene efter operationen fjerner vi forbindingen, og sårene renses. Det er normalt ikke nødvendigt at have forbindingen på længere. Hvis der er tråde eller clips som skal fjernes, sker det 10-21 dage efter operationen og det vil enten være under indlæggelsen, i vores klinik eller hos din praktiserende læge.

Smerter

For at du hurtigt kan vende tilbage til din normale hverdag, bliver du smertebehandlet. Du vil få panodiltabletter fire gange dagligt, brufentabletter fire gange dagligt og morfintabletter efter behov. Plejepersonalet vil løbende tale med dig om smerter.

Tarmfunktion

I løbet af nogle dage vil din stomi begynde af virke. I de dage hvor tarmene er ved at gå i gang, kan det være, at du har ondt i maven. Smerten forsvinder, når maven er kommet i gang. Du kan selv hjælpe til med at få maven i gang ved at være aktiv samt få drukket og spist nok.

Under indlæggelsen vil du modtage oplæring, så du selv er i stand til at passe stomien efter udskrivelsen.

Vægt

I dagene efter operationen skal du vejes hver morgen med nogenlunde samme tøj på. Vi opfordrer til, at du selv sørger for den daglige vejning. Din vægt skal noteres i væskeskemaet. Der står en vægt på hver stue under håndvasken.

Udskrivelse

Du kan forvente at blive udskrevet cirka 2 uger efter operationen, med mindre der er opstået komplikationer.
 
Udskrivelsen forberedes, så du får den støtte, du har brug for, når du kommer hjem. Hvis du skal fortsætte med den medicin, du eventuelt fik før indlæggelsen, skal du fortsat have den via din praktiserende læge.

Når du kommer hjem

Inden du bliver udskrevet, vil plejepersonalet tale med dig om følgende:

  • det er vigtigt, at du spiser tre måltider om dagen samt eventuelt mellemmåltider.
  • du skal drikke rigeligt – mindst 1½-2 liter dagligt.
  • du kan få en recept på proteindrikke ved udskrivelsen.

Aktivitet

Det er meget vigtigt, at du holder dig aktiv, når du kommer hjem. Du må genoptage dit arbejde og dine vanlige aktiviteter indtil smertegrænsen. I de første uger kan du opleve, at du er meget træt, men det er vigtigt, at du får genetableret din døgnrytme. Du må gerne hvile dig nogle gange i løbet af dagen, men det er en dårlig idé at sove flere timer ad gangen.

Du må ikke dyrke sport de første 6-8 uger efter operationen. De første 3 måneder efter operationen bør du undgå aktiviteter som cykling og ridning.

Tarmfunktion

Der kan gå op til 30 dage, før tarmfunktionen er normaliseret.

Bad

Du må tage brusebad. Karbad eller svømmehal må vente, indtil hudclipsene/trådene er fjernet og alle sår er helt lægt.

Rekreationsperiode

En operation for kræft ved endetarmsåbningen er en meget stor operation, og det er normalt, at du efter operationen kan have behov for en rekreationsperiode. Der er ikke noget lægeligt til hinder for, at du kan genoptage dit arbejde snarest muligt efter operationen, men typisk vil man have behov for flere ugers sygemelding fra vanligt arbejde.

I rekreationsperioden må du belaste til det gør ondt, men skal undgå tunge løft.

Du må gerne køre bil, når operationsfeltet med lapplastikken tillader, at du kan sidde tilpas længe. Det vil formentligt tidligst være 2-3 uger efter operationen.

Rejser

Skal du ud at rejse, anbefaler vi, at du i god tid kontakter dit forsikringsselskab, for at få afklaret, om du er fuldt forsikringsdækket på rejsen. Hvis du er opereret inden for de sidste 2 måneder før afrejsen, er det er nødvendigt med en medicinsk forhåndsvurdering. Har du ikke en privattegnet rejseforsikring, er det vigtigt at undersøge, i hvilken grad du er dækket af det blå sygesikringskort (EU-sygesikringen) i det pågældende land.

Kontakt

Vi håber denne patientinformation har givet dig svar på de fleste af dine spørgsmål i forbindelse med din operation. Hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Du skal være opmærksom på følgende symptomer:

  • tiltagende smerter i maven
  • blødning fra tarmen
  • fravær af afføring
  • opkastning
  • sivning, blødning, hævelse og rødme fra operationssårene
  • feber/kulderystelser

Skulle der inden for 96 timer, efter du er udskrevet, opstå ét eller flere af ovennævnte symptomer, skal du kontakte Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme, sengeafsnit 4 på 38 68 35 97.

Hvis du oplever symptomer efter 96 timer skal du kontakte din praktiserende læge eller Akuttelefon 1813. 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden