Gå til hovedindhold

Knogler og led - røntgenundersøgelse

Ved en røntgenundersøgelse af knogler og led kan der blandt andet undersøges for brud eller effekten af en behandling.

Kort om undersøgelsen

Du skal have foretaget en røntgenundersøgelse af knogler og led. Afhængigt af, hvor mange og hvilke knogler og led, der skal fotograferes, varer undersøgelsen mellem 10 og 30 minutter, men det er en god idé at afsætte 1 time, da der kan opstå ventetid.

Undersøgelsen bliver oftest brugt til at se efter brud eller til at kontrollere effekten af en behandling. Undersøgelsen kan også bruges forud for indsættelse af blandt andet kunstige hofter og knæ. Forskellige former for gigt samt nogle former for knoglekræft kan også ses på røntgenundersøgelsen.

Sig det til os, hvis du er gravid

Hvis du er eller kan være gravid, er der særlige forholdsregler. Du skal derfor sige det til os ved undersøgelsen.

Undersøgelsen

Fjern bælter, smykker med mere inden undersøgelsen

Smykker og nogle typer af tøj med fx knapper, lynlåse og pailletter forstyrrer skanningsbillederne. Du vil derfor blive bedt om at fjerne smykker og eventuelt tøj fra det område, der skal undersøges.

Undersøgelsen

Afhængigt af hvilke knogler og led du skal have undersøgt, skal du enten ligge, sidde eller stå op mens vi tager røntgenbillederne. Du skal holde området, som skal fotograferes, helt i ro imens, så billederne bliver skarpe. Som regel er det nødvendigt at tage billeder fra mindst to vinkler for at få et dækkende resultat.

Svar på undersøgelsen

Du får svar fra den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen. Du kan også se svaret på undersøgelsen på www.sundhed.dk eller på www.minsundhedsplatform.dk.

Få mere viden

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden