Ved vævsprøvetagning føres en nål gennem mellemkødet ind i prostata, og der udtages en vævsprøve. Dette foretages 4-12 gange og udføres for at undersøge, om der er kræft i prostata.
Efter undersøgelsen vil du kunne se blod i urinen, typisk op til 1 uge. Derudover vil du kunne se blod i sæden, og det vil typisk vare en måneds tid. Blålig misfarvning af mellemkødet og pungen kan forekomme.
Da der er tale om en steril procedure, skal du ikke have antibiotika. Hvis du alligevel efter vævsprøvetagningen får temperatur over 38 grader, skal du kontakte 1813. Du skal sige, at du i henhold til instruks for Afdeling for Urinvejssygdomme SKAL indlægges på Herlev Hospital til antibiotika-behandling.