Gå til hovedindhold

Information til patienter der har fået foretaget vævsprøver af prostata - CAVE penicillin

Vigtig information til patienter, der har penicillinallergi, og har fået foretaget vævsprøver af prostata.

Ved vævsprøvetagning føres en nål gennem endetarmen ind i prostata, og der udtages en vævsprøve. Dette foretages 2-10 gang og udføres for at undersøge, om der er kræft i prostata. 

Efter vævsprøverne er der mulighed for, at du indenfor den første måned kan have blod i afføringen, blod i urinen og misfarvning af sæden. 

Du har i tilslutning til vævsprøvetagningen fået antibiotika, Doxycyklin (Vibradox) 2 x 100 mg og 1 x 100 mg, 1 gang før biopsierne, 1 x 100 mg 1 gang yderligere i dag, 2 gange i morgen og 2 gange i overmorgen. 

Alligevel er der risiko for, at vævsprøvetagningen kan forårsage infektion. Du skal derfor i den første uge være opmærksom på feber. 

Hvis du efter vævsprøvetagningen får temperatur over 38 grader, skal du kontakte 1813. Du skal sige, at du i henhold til instruks for Afdeling for Urinvejssygdomme SKAL indlægges på Herlev Hospital til antibiotikabehandling. 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden