Reaktioner efter graviditetstab
Sorg, tab, vrede, fornægtelse, fortrydelse, udmattelse, pres og nedsat håb er alle normale reaktioner efter et eller flere tab af ønskede graviditeter.
Kvinder kan ved graviditetstab føle det som en fysisk byrde og plages af selvbebrejdelse og skyld. Nogen kan også opleve et pres for at blive gravid igen og for at forblive gravid.
En partner kan udover følelser ved tabet af graviditen også opleve tab af sikkerhed i forholdet. Kan føle sig hjælpeløs i forhold til at støtte sin partner, og føle pres for at forblive positiv og fokusere på løsninger.
Sorg har forskellige faser
Sorg er en normal og nødvendig del af processen efter man oplever et tab. Alle sørger på deres egen måde. Der er ingen ”rigtig” måde at sørge på. Der er forskellige faser/stadier af sorg, og hver person går igennem stadierne på forskellige niveauer og i forskellige længder. Du/I kan opleve ingen eller alle af disse stadier. Op- og nedture er normalt.
Råd der måske kan gøre det nemmere at komme igennem graviditetstab
1. Vær god mod dig selv
2. Husk at vi alle reagerer forskelligt
- Det er okay at blive påvirket forskelligt; det betyder ikke, at I ikke begge er påvirkede og kede af det.
- I har måske forskellige måder at håndtere stress på; prøv at omfavne begge måder.
3. Husk at sorg er en normal reaktion på graviditetstab
- Giv dig selv lov til at sørge.
- Sorg tager tid at komme over.
- Der er ingen rigtig måde at sørge på og der er ingen tidslinje for sorg.
- Der kan være kønsforskelle i sorgen: Kvinder kan være mere udtryksfulde og søge støtte fra andre, hvor mænd kan være mere handlingsorienterede, indsamle data/problemløse og kan have tendens til at begrave sig selv i arbejde.
- At "komme videre" betyder ikke at man glemmer.
- Tag en “time out” eller tag lidt tid væk fra sorgen.
4. Tro på at ingen følelser er permanente og at mennesker er robuste
- Det her føles måske som den værste oplevelse i dit liv.
- Hvis du accepterer din følelsesmæssige reaktion, vil følelsen forsvinde hurtigere.
- Find måder at trøste dig selv på for at komme igennem de værste og mest smertefulde øjeblikke; lav en liste du kan konsultere, når du har det skidt.
5. Søg støtte
- Søg støtte fra venner, familie eller støttegrupper; det er vigtigt at fortælle dine nærmeste, hvad du har brug for.
- Det er ikke et "alt eller intet" – det er okay, at nogle personer ved mere end andre.
- Overvej at spørge din læge om en henvisning til en psykolog eller rådgivningsspecialist i sorg og tab.
- Meld dig ind i en online eller fysisk støttegruppe med andre som har været igennem lignende oplevelser, så du ikke er alene (se sidst i pjecen).
6. I en periode kan det for nogen være rart at undgå særlige situationer. Vær okay med at sige nej til f.eks:
- Familiesammenkomster.
- Baby showers.
- Børnefødselsdage.
7. Du må ikke undervurdere vigtigheden af praktiske ting som søvn, motion og ernæring
- Fortsæt din normale rutine med motion og ernæring, da det er godt for din krop og dit velvære.
- Få nok søvn og hvile, og bibehold en sund og balanceret kost.
- Kom udenfor i naturen dagligt.
Danske patientforeninger og websteder
Her kan du hjælp til at håndtere følelser og komme videre efter tab af en ønsket graviditet: